Page 42 - Årsskrift 2009 fra Historisk Forening Værløse

med det lokale udvalg af varer og ser-
viceydelser.
Halm, kartofler, brænde og blomster
Hakkelse (halm) og hø til hestene blev
solgt på Københavns halmtorv, og ifølge
den lokale amatørhistoriker Lars Nielsen
endda til gode priser. Desuden blev der
handlet med byg til svinefoder, flæsk, æg,
rug, lidt hvede og lidt kartofler. Det var
ikke mange kartofler, der kom fra Vær-
løse, da jorden her var for leret (kartofler
dyrkes bedre i mere sandet jord). 21
Sophie Hansen, der i sin barndom og
ungdom har boet på flere gårde i Værlø-
se, har i en artikel i Historisk Forenings
årsskrift fra 1967 fortalt om ’kartoffel-
konerne’. Kartoffelkonerne var 8-10 af
byens koner, der gik fra gård til gård og
pillede kartofler. De medbragte selv kur-
ve til arbejdet og fik hver ottende kurv i
22
løn. Selvom jorden ikke var til kartof- Marie Larsen var én af de kvinder, der
hentede brænde i skoven og bar det hjem
feldyrkning, kan det tyde på, at der alli-
på ryggen
gevel har været en del kartoffelmarker i
Lille Værløse, hvis de 8-10 koner skulle der bl.a. for Niels Larsen, der i årene
kunne leve af det i en periode, men det omkring 1900 førte udførligt regnskab
kan sagtens udelukkende have været til med de varer, han købte, både til hus-
eget forbrug vinteren over og ikke til holdningen og til sine dyr. Niels havde
salg til København. køer, svin og høns. Hønsene gav ham
Sophie Hansen har desuden beskrevet indtægter både ved salg af æg og af høns.
brændekonerne, der hentede brænde Hvem der var aftager af disse fremgår
i Hareskoven og bar det hjem på ryg- kun ét enkelt sted, hvor han skriver, at
25
gen. Om foråret og efteråret plukkede han solgte en høne til København. Om
de samme kvinder blomster i skoven dette blev anført, fordi det var noget
til små kranse. De gik til hovedstaden specielt eller blot ved en tilfældighed, er
meget tidligt om morgenen for at sælge dog uvist.
deres blomster, hvilket gav dem en mu- Kontrakter og andre officielle dokumen-
lighed for at tjene lidt rede penge, der ter
kunne supplere økonomien. 23 Inden en mand nåede at blive gård- el-
Høns ler husejer, var der mulighed for at gå
Mange arbejderfamilier skaffede sig en på landbrugsskole for at opnå basal vi-
ekstra pengeindtægt ved hønsehold, så den om bl.a. korndyrkning, dyrehold og
24
der var mange høns i sognet. Det gæl- økonomi. Laurits Olsen var i 1906 elev

40