Page 39 - Årsskrift 2009 fra Historisk Forening Værløse

optællingsårene var separerede. Det at de ved landbruget i Værløse, hvilket er
blive og være skilt var en uholdbar øko- sammenfaldende med den generelle ud-
nomisk situation, især for kvinderne, vikling i Danmark. Det skal ses i sam-
hvis de blev efterladt med børnene. Det menhæng med, at der blev introduceret
har ikke været en eftertragtet udvej af en række nye erhvervsmuligheder efter
ægteskabet. 1906. Faldet blandt arbejdere beskæf-
Som udgangspunkt bestod en husstand tiget i landbruget modsvarer fint den
af en husfader, en husmoder og eventu- samtidige stigning af beskæftigede ved
elle børn og tyende. Nogle steder havde andet arbejde. I 1901 fandtes der bl.a.
husholdet dog udelukkende en husmoder vandværksarbejdere, jord- og beton-
eller en husfader som overhoved. Det arbejdere, skovarbejdere, vejmænd og
sidste kan enten skyldes at husholderen stenhuggere i Værløse. I 1906 var det
var enke/enkemand, var separeret, eller udvidet til også at omhandle personer
at den ene ægtefælde boede et andet sted ansat ved den nyopførte jernbane, og i
på optællingstidspunktet. Det sidste var 1911 optræder der på folketællingen en
f.eks. tilfældet for Barbara Rasmussen, hel række nye bymæssige erhverv som
der i 1906 boede alene med sin datter, bl.a. postbud, stationsforstander, bane-
men samtidig var gift. Manden Jacob, arbejder, fyrbøder og vognmandskusk.
der var daglejer ved landbruget, var Samtidig med denne udvikling faldt an-
i 1911 opført som hendes ægtemand, tallet af håndværkere jævnt, mens antal-
hvilket kan tyde på, at en daglejer un- let af personer i den enkelte husholdning
dertiden boede på sin arbejdsplads, og gennemsnitligt steg. Dette kan ses som
at konen i denne periode måtte bo alene udtryk for, at håndværkserhvervet blev
med børnene. økonomisk mere sikkert, hvor flere børn
Fordelingen af køn og alder i befolknin- i husstanden overlevede, og hvor nogle
gen i Værløse var meget stabil i perio- havde behov for og råd til at ansætte tje-
den. Gennemsnitsalderen i befolkningen nestefolk.
lå omkring 28 år, hvor kvinderne var en Håndværks-erhvervene ændrede sig
anelse ældre end mændene. Fra 50-års ikke meget i de ti år, undersøgelsen
alderen begyndte antallet af både mænd dækker. Der var i 1911 stadig brug for
og kvinder at falde, men det var ikke tækkemænd, murere, tømrere, smede
ualmindeligt at se personer på 60-80 år. og skomagere. Til gengæld var væveren
Kvinderne blev ældst, men til gengæld og syersken forsvundet i 1911, ligesom
boede der lidt flere mænd i Værløse. skrædderen kun var opført i 1901. Dette
Arbejdet på landet var kønsopdelt, hvor kan tyde på en udvikling mod et mere
mændene stod for landbrugsproduktio- industrialiseret samfund. Befolkningen
nen og kvinderne for reproduktionen. har naturligvis stadig haft behov for tøj,
Begge dele må have tæret på kræfterne men dette begyndte man gradvist at købe
og medvirket til at holde gennemsnitsal- i butikker i de omkringliggende byer.
deren nede. F.eks. i specialforretninger i Lyngby, der
I den undersøgte periode 1901-1911 så dagens lys i perioden. 12
skete der et markant fald i beskæftige- De lokale handelsfolk bestod både af

37