Page 40 - Årsskrift 2009 fra Historisk Forening Værløse

handelskoner, købmænd, kroejere og tilpasse sig det udenlandske marked. 13
mælkeforpagtere, der levede af at købe Dette gav sig også udslag lokalt i Lille
mælk hos bønderne og sælge det i ho- Værløse. I 1892 købte den 25-årige kø-
vedstaden. I 1911 var der desuden kom- benhavner Charles Grut-Hansen gården
met en fiskehandler til, hvilket indirekte Kollekolle. Den bestod i 1910 af ca. 270
kan tyde på, at der var kommet bedre tønder land, som hovedsageligt var let
transportmuligheder, som muliggjorde jord, hvoraf en stor del var under græs.
at handelsmænd som Niels Peter Albert- Grut-Hansen opdrættede fynsk (senere
sen kunne hente fisk ved en havn, og kaldet dansk) rødt malkekvæg og var fø-
sælge dem lokalt i Lille Værløse. rende i Danmark med hensyn til at frem-
I 1911 ses en livsforsikringsagent i byen. elske større og federe mælkeproduktion
Det er interessant, da han sælger et pro- per ko, hvilket kunne give større mæng-
dukt, som indbyggerne i Lille Værløse der smør. Erkendelsen af, at tyrens, og
formodentligt ikke havde tænkt, at de ikke kun koens kvalitet, havde betyd-
havde brug for. Lille Værløse udviklede ning for kalvens kvalitet, optog Grut-
14
sig fra et udpræget landbrugsområde til Hansen stærkt. Dette skal ses i det stør-
et område, der begyndte at mærke pu- re perspektiv, hvor der i forbindelse med
sten fra Københavns hektiske industri. landets øgede merproduktion til eksport,
Måske havde også den spirende arbej- der gavnede Danmarks økonomi op mod
derbevægelse søgt at vække en identitet 1. verdenskrig, samtidig kom øget fokus
15
blandt arbejderne i Lille Værløse. Sam- på fødevarehygiejnen, hvilket uden
tidig kan en tilflyttet maskiningeniør i tvivl har påvirket Grut-Hansen i hans
1911 måske ses som udtryk for det sti- dispositioner i forbindelse med kvæg-
gende uddannelsesniveau, og den nytil- bruget.
komne politibetjent for den befolknings- Grut-Hansen var fra 1906 formand for
16
stigning, der fulgte af tidens begyndende Københavns Amts Landboforening, og
industrialisering og bydannelse. lokalt påvirkede han ligeledes flere jord-
Udviklingen i Værløse fra primært land- brugere. Mange lokale landmænd købte
brugs- til begyndende industriområde kviekalve på Kollekolle, der blev stam-
passer fint med den generelle udvikling mødre til fine små besætninger, kom på
i Danmark i perioden. Hverdagen for dyrskue og vandt præmier. Dette gjaldt
mange familier ændredes gradvist, hvor bl.a. for husmanden Niels Nielsen, der
folk ændrede vaner. Nye erhverv og foruden kvægavl var involveret i svine-
handelsmuligheder opstod, mens folk avl, hvor han med søerne drog til dyr-
ændrede deres relationer til omverde- skuer i bl.a. Charlottenlund, Hillerød og
nen. Lad os nu se på, hvilke personer der Roskilde. 17
levede i Værløse i denne brydningstid. For at supplere økonomien drev Niels
Nielsen vognmandsvirksomhed. Om
Personer i lokalområdet vinteren kørte han træ for skovvæse-
På landsplan overgik det danske land- net, og han foretog en del kørsel til og
brug i slutningen af 1800-tallet fra pri- fra København for lokale købmænd og
mært kornproduktion til kvægdrift for at håndværkere. Han kørte bygningsmate-

38