Page 36 - Årsskrift 2009 fra Historisk Forening Værløse

løse Lokalhistoriske Arkiv fortæller visende billede af forholdene på landet
om landarbejdere, der flyttede fra sted omkring århundredskiftet, er det vigtigt
til sted, og hvor de var bekendt med et at holde fast i de gamle udtryk, når deres
større geografisk område, end vi måske samtid skal beskrives.
ville tænke, når vi i dag skal forestille Folketællinger er en kilde rig på person-
os livet på landet i starten af 1900-tal- oplysninger af en type, der nemt lader
let. En undersøgelse af kilderne på et lo- sig omsætte til statistiske målinger. Fol-
kalarkiv, kan give viden om dagliglivet ketællinger giver et vertikalt snit gen-
for en landsbys indbyggere og bl.a. øge nem befolkning og tid, og det er vigtigt
perspektivet for undersøgelser af slæg- at holde sig for øje, at resultaterne, f.eks.
ter på en given egn. husholdsstørrelserne, kan variere, hvis
optællingen havde fundet sted blot et
Kilder på lokalarkivet halvt år forskudt. Folketællingerne gi-
Det Lokalhistoriske Arkiv i Værløse ver et statisk billede af befolkningen og
rummede en mængde arkivalier, der ikke nødvendigvis et reelt billede, fordi
hver på sin måde fortæller historier de kun fortæller om forholdene netop på
om enkeltpersoners liv, men samtidigt optællingstidspunktet. Folks erhverv har
er det også muligt at undersøge kilder, f.eks. kunnet ændre sig mellem sommer
der giver overblik over befolkningen i og vinter, og derfor er det nødvendigt at
sin helhed. I 1901, 1906 og 1911 blev holde sig for øje, hvorvidt optællingerne
der foretaget folketællinger i det lokale de forskellige år fandt sted på samme tid
sogn. Optællingen af befolkningen i de af året. Ønsker man f.eks. at sammen-
enkelte år var pålagt personer fra lo- holde forholdene i flere landsogne for-
kalmiljøet, og ikke nødvendigvis én og delt på forskellige steder i Danmark, er
samme. Tværtimod bærer arkivalierne dette forhold særligt nødvendigt. Er man
præg af at være nedskrevet med forskel- ikke opmærksom på forskelle i optæl-
2
lig håndskrift, hvilket viser, at hvervet lingstidspunktet kan man uforvarende
som optæller har været fordelt på flere komme til at drage usandsynlige kon-
personer. De personer, der har stået for klusioner.
optællingen, må derfor have kendt de Udover at indeholde information om
øvrige lokalpersoner og deres indbyrdes et stort antal enkeltpersoner giver fol-
relationer og dermed anvendt erhvervs- ketællingerne desuden mulighed for at
betegnelser, der var befolkningens egne, foretage sociologiske kategoriseringer
og ikke fremmedes påklistrede mærka- af en samlet befolkning i et makroper-
ter. Dermed må vi formode, at folk rent spektiv. Og netop det overordnede per-
faktisk var kendt som f.eks. røgter eller spektiv er interessant, når vi skal un-
gårdejer, frem for f.eks. gårdarbejder dersøge befolkningens levevilkår, som
eller bonde, som man i dag umiddel- eksempelvis handelsrelationerne i en
bart synes at kunne oversætte de gamle landsby som Værløse. Handelsrelatio-
betegnelser med. Da andre (nutidige) nerne kan give os en bedre forestilling
erhvervsbetegnelser end de i folketæl- om, hvem personerne i en landsby var.
lingerne anførte vil kunne give et mis- Hvordan folk så sig selv giver sig bl.a.

34