Page 38 - Årsskrift 2009 fra Historisk Forening Værløse

nen kom til i 1906. På dette tidspunkt Dansk Automobilselskab, som drev ru-
udgjorde de offentlige transporttilbud ten, deres årlige tilskud fra postvæsenet
på vejene intet alternativ til jernbanerne, og måtte gå i betalingsstandsning. Her-
der var langt hurtigere, billigere, havde efter var Slangerupbanen enerådende på
bedre komfort og større kapacitet. Post- strækningen mellem Værløse og Køben-
vogne og private dagvogne blev for- havn. 11
trængt fra hovedvejene til biveje, hvor Der var altså flere muligheder for at
de kom til at tjene som fødelinjer til ba- komme fra Værløse til København.
nerne. Dette gjaldt sandsynligvis også i Lad os nu se på, hvilke befolkningsty-
et vist omfang for den private vognkør- per der boede i Værløse, og som kunne
sel. 6 have gavn af disse mere effektive befor-
Rejsehastigheden for både menneskers dringsmuligheder.
gang og almindelig vogn var ca. 6 km/t,
mens Frederikssundsbanen og Nordba- Lokalbefolkningen i Lille Værløse og
nen skød 30-35 km/t. Det viser tydeligt, Kollekolle
at rejsehastigheden med tog var betyde- Gennem den tiårige periode, folketæl-
lig større, og at der således var flere mu- lingerne fra 1901, 1906 og 1911 dækker,
ligheder for at komme langt omkring. 7 fremstår ægteskabet som et centralt hol-
De første automobiler dukkede op i Dan- depunkt i tilværelsen for indbyggerne
mark i årene før 1. verdenskrig, men det i Værløse, hvor man som ung, til tider
var først i 1920´erne, at privat automo- allerede i 11-12-års alderen, kom ud at
bilkørsel og rutebilkørsel var så omfat- tjene for derigennem i første omgang
tende, at de blev direkte konkurrenter til at tjene penge til forældrenes husstand,
8
jernbanen. Rutebillinjer, der løb paral- og senere som selvstændigt individ at
lelt med banen, var de største udfordrere spare sammen til et ægteskab og egen
for Slangerupbanen. Til gengæld kunne husstand. I 1901 bestod Lille Værløse,
rutebillinjer, der skar de tre sideløbende inklusive Kollekolle, af 459 personer
jernbaner, Frederikssundsbanen, Slan- hvoraf ca. 1/3 levede i et ægteskab; en
gerupbanen og Nordbanen, dræne den andel der ikke ændrede sig over de næ-
ene bane for passagerer til fordel for en ste 10 år.
anden. 9 Omkring 5 % af den samlede befolkning
Allerede i 1904 blev der etableret en levede som enke/enkemand, hvilket i
rutebilsrute mellem Bispebjerg og Slan- første omgang dækker over ældre men-
gerup med lokale stoppesteder ved Kol- nesker, hvor livsledsageren var død af
lekolle og Fiskebæk. For vognmands- alderdom. Nogle døde i en tidlig alder,
10
ruterne var den højest tilladte hastighed og i mange af disse tilfælde giftede ægte-
på åben lige vej 30 km/t, men ellers kun fællen sig igen. Det gjaldt bl.a. Hansine
15 km/t. Mange havde været skeptiske Jørgensen, der i 1901 havde børn fra to
overfor ruten, og den måtte ophøre alle- ægteskaber, men om hun har været enke
rede efter knap to måneders drift. Ruten eller var separeret fremgår dog ikke af
mellem Bispebjerg og Farum kom i gang folketællingen.
igen 1. januar 1905, men i 1907 mistede Kun en halv procent af befolkningen i

36