Page 47 - Årsskrift 2009 fra Historisk Forening Værløse

et element, der længe havde været sav- ren stemmer overens med den generelle
net. Banen har sandsynligvis påvirket udvikling på landsplan i perioden, hvil-
handelslivet i Lille Værløse på mange ket igen viser i retning af en generel om-
fronter, lige fra det åbenlyse, at det blev strukturering af samfundet.
langt nemmere at transportere handels- Folk fra Lille Værløse handlede både
varer til og fra hovedstaden, men også lokalt, i de nærmeste købstæder og i ho-
på et mere psykologisk plan, hvor lokal- vedstaden. Til København, der var den
befolkningens forhold til banen fremstår vigtigste handelspartner, blev primært
positivt, og hvor banen var et skridt på solgt mælk og landbrugsprodukter,
vejen væk fra landbosamfundet mod det mens de lokale købmænd formodentligt
industrielle arbejdersamfund. har hentet et varieret varesortiment fra
underleverandører samme sted.
Afsluttende bemærkninger Slangerupbanen åbnede i 1906 og udgjor-
Alle mikrostudier er en teoretisk rekon- de et nemt, bekvemt og relativt hurtigt
struktion af hypotetisk karakter. En præ- alternativt befordringsmiddel til vogn-
sentation ud fra et bestemt perspektiv. kørsel og lange gåture, hvilket lettede
Således også undersøgelsen af handels- både person- og godstransporten. Tilsy-
relationerne i Lille Værløse i 1900-tallets neladende påvirkede banen handelslivet
første årti. Det overordnede perspektiv i Lille Værløse, og var med til at udvikle
var at behandle kilderne ud fra en lokal samfundet. Lille Værløse gennemgik i
synsvinkel, så der på længere sigt er mu- 1900-tallets første årti en udvikling i ret-
lighed for at sammenholde resultaterne ning af et mere industrialiseret samfund
med dem fra tilsvarende undersøgelser med færre landmænd og flere arbejdere.
fra Københavns andre forstadskommu- Slangerupbanen kan have medvirket til
ner. Heraf fulgte de øvrige mere under- at sætte yderligere skub i handelsrelatio-
ordnede perspektiver for undersøgelsen, nerne til København, mens kilderne dog
der har belyst landsbyens handelsrelatio- ikke giver megen information om detal-
ner før og efter Slangerupbanens åbning. jerne i denne relationelle udvikling.
Reelt har det dog været en undersøgelse
af, hvor meget, eller i virkeligheden hvor
lidt, det er muligt at fortælle ud fra et lo- Rikke Elise Roos. Cand. Mag i Historie. Un-
kalarkivs bevarede kildemateriale. dersøgelsen, der ligger til grund for artiklen,
Den demografiske struktur i befolknin- blev til i forbindelse med et praktikophold
gen viste, at de overordnede forhold som på Værløse Lokalhistoriske Arkiv i 2005.
kønsfordeling, aldersfordeling, og civil-
status var nogenlunde konstante i perio- 1 Værløse Lokalhistoriske Arkiv, A-44, per-
den. Samtidigt skete der en omrokering
sonarkiv, Jens Peter Andersen
i beskæftigelsen, hvor der kom flere
2 Folketællingerne for Kirke Værløse Sogn
arbejdere og færre beskæftigede ved
landbruget, hvilket skal ses som et led i for 1901, 1906 og 1911 i kopi fra original-
udviklingen mod et mere industrialiseret arkivalierne, der opbevares på Landsarkivet
samfund. Nedgangen i landbrugssekto- for Sjælland.

45