Page 46 - Årsskrift 2009 fra Historisk Forening Værløse

med, at banen fortrængte postruterne og fløde og smør blev flyttet til København
de enkelte rutebiler fra hovedvejen til og med banens start. Der er ingen grund til
fra København til sekundære veje, hvor at tro, at transport af mælk via jernba-
ruterne ofte snoede sig mellem langt nen ikke ligeledes fandt sted fra Lille
flere små landsbyer end tidligere. Derfor Værløse, men kilderne fra arkivet for-
må Slangerupbanen have påvirket hver- tæller dog ikke noget om dette. Der er
dagen for de mennesker, der ellers ville kun få foderregnskaber bevaret i vores
gøre brug af f.eks. postvognen, som med kilder, og der er ikke nok til eventuelt at
en ringe kapacitet ikke kan have befor- kunne dokumentere en stigning i andre
dret ret mange personer til og fra Køben- fodertyper, der kunne sandsynliggøre,
havn. at der også blev sendt mælk med ba-
Af Slangerupbanens driftsregnskaber nen fra Værløse. Antallet af befordrede
for årene 1906-1913 fremgår det, at der personer til og fra Farum var fra starten
allerede i 1906-1907 blev transporte- noget større end de tilsvarende tal for
ret over 16.000 personer til Værløse og Værløse, men i 1912-1913 havde Vær-
over 18.000 fra Værløse, hvoraf langt løse næsten indhentet Farum. Antallet
den største andel rejste til og fra Køben- af mælkeforpagtere i Lille Værløse for-
havn. Dette antal steg kraftigt til i 1912- blev, som vi har set tidligere, konstant,
1913 at omfatte over 27.000 personer til og der skulle da også stadig folk til at
Værløse og knap 37.000 fra Værløse. 37 indsamle mælken, og sende den af sted
Uden dog at kende antallet af perso- til hovedstaden.
ner, der benyttede sig af postvogne og Med hensyn til købmandshandelen er
rutebiler, kan antallet umuligt komme der, som vi har set, ikke bevaret arki-
op i nærheden af Slangerupbanens, da valier, der i større omfang kan belyse
kapaciteten var langt mindre, og det er mængdeforhold for køb og salg eller
derfor tydeligt, at banen blev anvendt af oplyse om leverandører. Til gengæld
mange allerede fra starten. fremgik det af folketællingerne, at der i
Gårdejer Niels Nielsen fra Farum for- anden halvdel af perioden kom en eks-
tæller i sine erindringer, at lokalbefolk- tra købmand til landsbyen. Dette kan
ningen lidt efter lidt vænnede sig til at være led i den almindelige udvikling,
benytte banen. Mælken blev hver mor- når en landsbys befolkningstal vokser,
gen samlet op på stationen og kørt til men det kan omvendt ikke afvises, at
København sammen med kartofler og Slangerupbanen kan have påvirket den-
korn. Kørsel ad landevejen faldt efter- ne udvikling, da leverancerne fra under-
hånden bort, og handelen hos den hjem- leverandører må være lettet ved banens
lige købmand steg. Slangerupbanen tilstedeværelse.
ændrede således forholdene for mæl- Slangerupbanen har ikke efterladt sig et
kesalget. Landmændene fik overpris entydigt aftryk på befolkningen i Lille
for mælken, men fik til gengæld ingen Værløse i starten af 1900-tallet, men er
skummetmælk retur til at fodre grisene snarere gledet ind i dagligdagen, og ble-
38
med. Det sidste skyldes formodentlig vet en naturlig del af udviklingen mod
at produktionen af mælkeprodukter som et mere industrialiseret samfund. Som

44