Page 19 - Årsskrift 1985 fra Historisk Forening Værløse

punkt, eftersom der ikke kan ses nogen en mængde ridser, som stammer fra
tegn på en fortsættelse af disse slag læn- fejende bevægelser, der går skråt ned mod
gere op på kranieknoglen. Dette forløb den ophelede kant, fig. 9, men ridserne
må nærmest betegnes som umuligt. Det kan dog ikke med sikkerhed tolkes som
kan desuden tilføjes, at det livsvigtige spor efter behandling. Det er dog klart, at
blodkar, sinus transversus. som ligger lige manden ikke kan have levet med de
under den kraniedel. der nu mangler og skarpe kraniefragmenter, som kunne
går tværs over åbningen, ikke ville kunne lædere hjernen, og nogen må have åbnet
undgå at blive læderet ved de anførte såret for at fjerne eventuelle blodansam-
øksehug, og det ville have medført den linger og kraniestumper samtidig med, at
øjeblikkelige død. man måske har skrabet kanterne af. Der
Åbningen må derfor være opstået på en kan derfor ikke være tvivl om, at manden
anden måde, og det er der faktisk også foruden at have fået et meget kraftigt slag
flere spor, som tyder på. Tværs over nak- også har været genstand for en mere om-
kebenet, os occipitale, ses en delvis op- sorgsfuld behandling, som har sikret hans
helet revne, fig. 2, som strækker sig fra overlevelse.
åbningen og næsten helt over til nakke- Kraniet fra Vibygårds mose har ligget
sømmen, sutura lambdoidea, på den temmelig ubemærket hen i henved 40 år
modsatte side. Fra åbningens venstre kant på grund af en manglende datering. Som
er den lille kraniesøm ved øreknuden let nævnt findes der endnu mange hundrede
adskildt. Ved kraftige slag på kraniet op- udaterede skeletfund fra vore danske mo-
står der ofte revner eller kraniesømmene ser, mens andre ligesom skelettet fra Vi-
adskilles lidt, men har slaget været mere bygårds mose indenfor de seneste år er
kraftigt, kan et større stykke af kranie- blevet tidsfæste t gennem en kulstof-14
knoglen, end det der blev ramt, samtidig analyse. Det gælder for eksempel det æld-
trykkes ind, fig. 8. ste skeletfund fra Danmark, en kvinde fra
Det er meget sandsynligt, at manden fra Koelbjerg på Fyn, som nu er 10.000 år
stenalderen har været udsat for et meget gammel (Bennike 1986), det gælder andre
kraftigt slag for 5.500 år siden. Derved er fund med spor efter voldshandlinger må-
et stort kraniestykke trykket ind svarende ske i forbindelse med ofring, som nu kan
til det, der mangler, og samtidig er kraniet føres helt tilbage til stenalderen (Bennike
revnet og sømmene gået lidt fra. Åbnin- og Ebbesen 1985), og det gælder flere kra-
gens kanter er imidlertid mere lige og af- nier med trepanationsspor. Blandt disse
glattede, end man kunne forvente, de må kraniet fra Viby gårds mose dog be-
ville være, når der er tale om brudflader. tragtes som et af de mest interessante
Selvom sådanne brudflader kommer til at fund, som fortjener efterkommernes op-
se mere jævne ud, når der sker en ophe- mærksomhed.
ling, er det alligevel sandsynligt, at de har
dette afglattede udseende, fordi de er ble-
vet slebet eller skåret lige. øverst ved den
spidse vinkel på issebenet kan man med Referencer
det blotte øje se en delvis ophelet ridse,
som næsten kun kan være opstået med Bennike P. Fortidens kranieoperationer. Arsskrift
menneskehånd. Under stor forstørrelse i 1981: 13-15.
Bennike P. Palaeopathology of Danish Skeletons.
et scanning elektron mikroskop (SEM) A Comparative study of Dernography. Disease
findes der i området omkring denne ridse and Injury. København, Akademisk Forlag, 1985.

17