Page 16 - Årsskrift 1985 fra Historisk Forening Værløse

Fig. 2. Bagtil på kraniet fra Vibygårds mose ses en stor trekantet læsion (11,7XlO,OX8 cm) med op helede
kanter, som viser, at den ca. 40 årige stenaldermand både overlevede en læsion i form af et kraftigt slag og
den efterfølgende behandling, som foregik for 5.500 år siden. Den lyse pil markerer et behandlingsspor i form
af en delvist op helet ridse, de mørke markerer dels en ophelet brudlinie tværs over nakkebenet og dels en let
adskildt kraniesøm ved venstre øreknude, processus mastoideus.

1946) og fra Æbelholt Kloster på Sjælland fra Æbelholt kloster viser imidlertid en
(Møller-Christensen 1958) er det konsta- nogenlunde ligelig fordeling mellem
teret, at læsioner hyppigst findes fortil og mænd og kvinder, men ud af 36 kranier
på kraniets venstre side. Der er i disse til- med læsionsspor var der kun 2 kvindelige.
fælde ikke tale om trepanationsspor, men Det bekræfter muligvis teorien om, at de
spor efter læsioner af forskellig art. Begge fleste læsioner er sket under kamp; mand
forfattere mener, at den hyppige placering til mand.
i venstre side overvejende må skyldes slag Da de fleste trepanationsåbninger er
fra en højrehåndet modstander under en placeret nogenlunde samme sted som læ-
kamp, som er foregået ansigt til ansigt. sionerne, og da kun 1 af de 18 kranier
De mange skeletter fra Visby i Sverige med trepanationsspor er kvindeligt, er der
stammer næsten alle fra mænd, hvilket også rimelig grund til at antage, at man i
ikke er særlig ejendommeligt, eftersom oldtiden først og fremmest trepanerede
der er tale om soldater, der døde under for at reparere en allerede opstået læsion.
slaget ved Visby 1361. Skeletmaterialet Kraniet fra Vibygårds mose adskiller
14