Page 15 - Årsskrift 1985 fra Historisk Forening Værløse

Fig. 1. Mandskranium fra Vibygårds mose som nu kan tidsfæstes til den tidligste del af bondestenalderen. Det
er dermed det ældste fund med behandlingsspor fra Danmark.

kanterne, og de 4 må være døde under også i såkaldte primitive kulturer ofte er
eller kort tid efter indgrebet. En overle- ganske høj. Det fremgår tilmed, at de fle-
velsesprocent baseret på disse kranier bli- ste foretages som behandling efter en læ-
ver 80! sion. Kun i enkelte tilfælde sker det af
Det ville selvfølgelig være interessant at rituelle grunde for eksempel for at få en
vide, hvor længe manden fra Vibygårds ond ånd ud (Margetts 1967).
mose har levet med det store hul i kraniet, Måske kan trepanationernes placering
men det er ikke muligt at afgøre, fordi et på de danske kranier fra de forhistoriske
så stort hul sjældent dækkes helt af nyt perioder give os et fingerpeg om, hvad år-
knoglevæv. Nedadtil ved kraniet s store sagen til indgrebet har været. Som det tid-
åbning, hvor kranieknoglen er ganske ligere blev nævnt, fandtes langt de fleste
tynd, kan man imidlertid se, hvordan trepanationsåbninger fortil og på kraniet s
lillehjernens tyngde har fået knoglevæg- venstre side, fig. 3-7, og et lignende møn-
gen til at krænge lidt udad. Det må være ster kendes fra andre europæiske skelet-
sket som følge af et tryk gennem lang tid. samlinger.
Fra etnografiske studier ved vi, at over- På mange hundrede middelalderskelet-
levelsesprocenten efter en trepanation ter fra Visby på Gotland (Thordeman

13