Page 14 - Årsskrift 1985 fra Historisk Forening Værløse

med til at give os enkelte af svarene, er det kranier med spor efter behandling under-
også vigtigt, at trepanationsskikken er søgt, og de kunne for første gang studeres
studeret af etnografer i samfund, som er samlet. Kraniet fra Viby gårds mose ind-
sammenlignelige med de forhistoriske. gik i denne gruppe af kranier. Der blev
I forbindelse med et omfattende forsk- ialt fundet 18 kranier med spor efter be-
ningsprojekt vedrørende vore forfædres handling, og undersøgelsen har resulteret
sygdomme og læsioner er samtlige for- i en ny indsigt i trepanationsskikken i old-
historiske skeletfund fra Danmark blevet tidens Danmark (Bennike 1985). Baggrun-
undersøgt og registreret. I den forbindelse den for at kraniet fra Vibygårds mose
blev de forskellige museer besøgt, så alle skal omtales endnu en gang, er at det nu
skeletter kunne indgå i undersøgelsen. kan sættes i relation til en tidsperiode og
Under besøget på Værløse Museum vakte til andre kraniefund med behandlings-
det spændende kranium fra Vibygårds spor.
mose ved Roskilde interesse på grund af De 18 kranier er selvfølgelig ikke så
en usædvanlig stor læsion i baghovedet. mange, og de udgør kun 3 % af de mange
Ligesom så mange andre fund stam- velbevarede kranier fra forhistorisk tid,
mede kraniet med tilhørende knogler fra som kunne undersøges for læsions- og tre-
tørvegravning, som fandt sted på grund panationsspor. Ligesom kraniet fra Vi-
af mangel på brændsel under 2. verdens- bygårds mose stammer 12 af de andre
krig (Årsskrift 1978). De fleste af disse kranier også fra stenalderen, men heraf er
skeletfund er meget velbevarede, men kun 4 fra den tidligste del af bondes ten-
desværre er der tale om isolerede fund, alderen. Af disse er kraniet fra Vibygårds
som ikke kan tidsfæstes. Det kunne kra- mose det ældste. Også fra udenlandske
niet fra Vibygårds mose heller ikke, det studier har det vist sig, at trepanations-
kunne både være flere tusinde år gam- skikken var særlig udbredt i stenalderen
melt, og det kunne være resterne af en (Ullrich og Weickmann 1965).
person fra forrige århundrede. Den forsk- Kraniet fra Vibygårds mose skiller sig
ningsmæssige værdi af skeletfund uden ud fra gennemsnittet af de øvrige kranier
nogen form for datering er ringe, og mu- på flere måder. Ikke alene har vi det æld-
seet tillod derfor, at skelettet blev dateret ste fund fra Danmark med behandlings-
på Nationalmuseets 8. afdeling, som rum- spor, men kraniets åbning er tilmed den
mer kulstof-14laboratoriet. Foruden kra- største.
niet var der også flere lemmeknogler samt De delvis ophelede kanter viser, fig.
en del af bækkenet, og der blev »ofret« et 1+2, at den ca. 40 årige stenaldermand
lårben til dette formål. Endnu inden date- måske i mange år har levet med et stort
ringen forelå, blev kraniet kort omtalt i en hul i kraniet. Endelig er hullets placering
af de tidligere årbøger (Bennike 1981), og også temmelig usædvanlig, bagtil på kra-
i det følgende nummer blev skelettets da- niet. Størstedelen af trepanationsåbnin-
tering bragt. Det kunne nu med et par gerne findes nemlig fortil og meget hyp-
hundredes års unøjagtighed tidsfæstes til pigt på kraniets venstre side, men denne
den tidligste del af bondestenalderen. Det placerings betydning skal vi vende tilbage
var omkring S.500 år gammelt! (Tauber til. Som anført er der helingsspor i kan-
1982). terne af den store åbning, men det er ikke
I forbindelse med undersøgelsen vedrø- usædvanligt i forbindelse med trepana-
rende vore forfædres sygdomme og læsio- tionsåbninger. Kun på 4 af de 18 kranier
ner i de forhistoriske perioder blev også manglede spor efter en knoglereaktion i

12