Page 24 - Årsskrift 1985 fra Historisk Forening Værløse

Aften, og Du føler Trang til at hæve Dig - Altsaa, det var en smuk Sommermor-
over Sandselighed og ane det Uendelige, gen, og dertil en Søndag. Jeg stod paa en
. som Natten omhyller med sit hemmelig- Høi. en halv Fierdingvei vesten for Byen,
hedsfulde Slør, hvilket den stundom i hel- betragtede Egnen og glædede mig over
lige Øieblikke løfter for det rene, lutrede den friske Luftstrøm, den oplivende
Øie - da lad det ei fortryde Dig at besøge Blomsterduft, den klare Himmel, den vide
den rummelige Have, hvor Evigheds- Udsigt - og over min Frihed; thi jeg havde
blomsten vokser frem af Muldet, og Vaa- et Par Dage for mig, da jeg skulde sværme
ren breder sit grønne Tæppe over Død- omkring fra Skov til Skov, fra Landsby til
ningebeen. - - Her er Fredens Bolig; her Landsby, saa meget jeg lystede.
tier hver jordisk Klage; Sorgen selv har Jeg saae da ud over den store Slette, be-
kun tause, lindrende Taarer, og den stille strøet med Kirker og Byer og Gaarde, og
natlige Røst fra Gravene er Evighedens fandt i Sydvest, 3 Mile borte, Roeskilde
Stemme. Den hvide Muur hegner saa Domkirkes spidse Taarnspire, der syntes
trygt om den viede Jord, i hvis Midte Kir- at reise sig i Skyerne. Jeg saae mod østen
ken staar eensom under den mørke, uen- de store Skove, ved hvis Ende Farum
delige Hvælving. Kirke og Gaard hæve sig i en Fordybning;
Dog klarer enkelte Lynglimt den fierne videre hen mod Syden [onsirups Høie i en
Horizont; dog skinner den blege, afta- Dal med Skov i nogen Afstand, og en lille
gende Maane venligt ned paa de sorte Sø imellem denne og Kirke-Værløse, hvis
Trækors; hist øiner jeg en aaben Grav, Beliggenhed paa Midten af en jævnt
der venter den Slumrende, hvis Leie er skraanende Bakke ikke er ufordelagtig.
redet, og her glimter enkelte, hvide Liig- Men - sagde jeg til min Ven, der stod
stene giennem det høie Græs. - - Blide, hos mig og udpegede mig al denne Herlig-
natlige Lys! hvi er Du mig saa trøstende hed - hvad er dog Deres By, naar vi per-
kiær i den hellige Eensomhed? Er det fordi sonificere den? En stakkels Tantalus,
Du minder mig om, at Livets Nat aldrig uden Vand og uden Skov, og begge Dele
vorder fuldkommen mørk, saalænge Haa- trindt omkring i saadan Overflod!
bets Straale, var det end den sidste, glim- Da bad han mig see mig om, rundt om
ter paa Lykkens Grav? - - Høien og paa Høien - Død og fordærvelse
var det Billede, der saa nær traadte frem
Besøget i Kirke Værløse var begyndelsen for mit Øie. Det stod de nøgne, sørgelige
til en længere rejse i Nordsjælland. Stubbe, og vanheldede den Egn, som for-
Fra Jonstrup gik jeg den følgende Mor- dum en stolt Bøgeskov prydede, der
gen, i Selskab med Hr. Schow, Lærer ved strakte sig langs med en lille Aa hen mod
Seminariet, til Kirke- Værløse, en Landsby Byen.
der ligger en lille halv Miil fra førstn~vnte Alt var for et Par Aar siden segnet un-
Sted. der Øksen, selv de unge Træer, der saa
- Atter en Landsby, og intet uden skiønt overskyggede Høien, og kun en
Landsbyer! - vil Du vel sige; men at giøre lille Lund havde man levnet iblandt Stub-
dem til Kjøbstæder. gaaer vel ikke an; vil bene, for at giøre Ødelæggelsen end mere
Du til Udlejre og Kong Frodes Høi. kan synlig.
Du ingen nærmere Vei komme, og vil Du Penne Scene var ikke af dem, jeg yn-
ikke med, staaer det Dig frit for, at blive der; og jeg skyndte mig bort fra det Sted,
tilbage paa Jonstrup. Dog kan Du paa mit hvor jeg stod midt paa en Valplads.
Ord gierne følge mig den halve Miil.

22