Page 27 - Årsskrift 1985 fra Historisk Forening Værløse

Kvadrater og astro-anlæg

Af E. Laumann Jørgensen

lårsskrift 1983 er der redegjort for et antal 12 i årsskrift 1983, fremkom der et antal
anlægstyper, som vi, ud fra et stort genta- kvadrater på ca. 3S X 3S cm med skarpt
gelsesmateriale. fremlagde til brug for en afskårne kanter. Ved nye afdækninger
sammenfattende fagarkæologisk vurde- omkring halve rillesten med halv, tragt-
ring af hele Harreskov-materialet. formet grube (1983 model C) er der frem-
Stor var vor forundring derfor, da vi i kommet omfattende og systematiske sy-
februar 1984 fra Nationalmuseet modtog stemer af firkanter på rad og række, og i 2
en rapport, hvori 4 fagarkæologer på 22 tilfælde med mellem rækker af langt min-
maskinskrevne sider fremkom med en dre firkanter. Ved Klosterbakken i afde-
massiv afvisning af så at sige alt det, vi ling 117 og ved Borgmose i afdeling 173 i
gennem en årrække havde lagt frem om systemer med klar, ydre afgrænsning og
riller i sten, om runde og halvrunde, tragt- af en sådan struktur omkring de halve ril-
formede og stensatte gruber, om stentæp- lesten, at de ikke kan have været led i en
per af slåede granitflager og meget mere. arbejdsgang. Arkivundersøgelser på skov-
Henved 10 års tovtrækkeri havde her- distriktet har yderligere godtgjort, at der
med nået et klimax, og det var øjensyn- aldrig de pågældende steder har været an-
ligt, at skulle vi kunne komme videre med vendt plantehuller.
hele sagen, måtte nye personer og nye Detaillerede undersøgelser foretages
øjne bringes ind i billedet. Dette lykkedes derfor nu af museumsinspektør Knud J.
da også i forbindelse med, at en række be- Krogh med assistance af Jørgen Borgholt
tydende personer og institutioner i løbet fra Værløse Museum for at søge til bunds
af 1984 besigtigede Harreskovene. i, hvad kvadraterne er, hvornår de er fra
lårsskrift 1984 side 19-24 vil man og hvad substansen under dem indehol-
kunne se, at vore kontakter til udlandet der.
har givet til resultat, at rillesten nu er er- Den typiske firkant er et kvadrat med
kendt i landene omkring os; de betragtes kantlængden ca. 3S cm, og den ydre,
der som forhistoriske kendsgerninger af skarpt afskårne kant fremtræder oftest
ikke-teknisk art. som en sort stribe på henved 1cm bredde.
I 1985 har det hjemlige arbejde bestået Under selve firkanten ligger der en mele-
i, gennem udvidede afdækninger og lod- ret masse med fine trækulsnister i, og mas-
rette snit at få yderligere kendskab til sen changerer i farverne hvidt, gråt,
strukturen af anlægstyperne model A til brunt, rødt, blåt og endelig sort. Udadtil
og med model E. Herunder specielt, om er klumpen eller massen her og der af-
anlæggene har en ydre afgrænsning, så de grænset af mindre' sten eller af knust flint.
kan betragtes isoleret og analyseres gen- En del firkanter er foroven forseglet med
nem målinger. et lag kartoffelstore sten eller de ligger un-
der et dække af granitflager.
Kvadrater I skrivelse af 29/2 1982 til pastor K.
Høgsbro 0stergaard i Holsted anfører
I aksen gennem rillestenen i anlæget Gre- professor dr. Willi Wegewitz ved Ro-
tes Mose i Store Harreskov, model B side misch-Germanisches Zentralmuseum ved

2S