Page 28 - Årsskrift 1985 fra Historisk Forening Værløse

Hamburg-Harburg, at han nu sætter rille- vel som fiksstjernernes placering og lys-
stenene i forbindelse med gravfelter og styrke samt verdenshjørnerne nord, syd,
hermed med dødekulten. Kan vore kva- øst og vest været kendt lige så længe som
drater tænkes at være askegrave. brand- gudemyternes skabelseshistorie .
grave? Men det var solen, man var afhængig
af, og med bronzealderens fredelige ud-
vikling fulgte tilbedelsen af solen som en
Astro-anlæg guddornsmagt. hvorfor dens bevægelse
på himmelen såvel som opgangspunktet i
Ved Borgmose og ved Klosterbakken er kimingen nøje blev pejlet på de forskellige
det påfaldende, at systemerne af firkanter årstider.
har rækker flugtende gennem midten af På grund af manglende kendskab til
de halve rillesten og begge steder i en vin- jordmagnetismen samt vanskeligheden
kel på 45 grader i forhold til rillekanten. ved udpegning af et fast nordpunkt. blev
Da firkantrækkerne desuden begge steder det derfor solens opgangs- og nedgangs-
enten ligger ret nord-syd og vest-øst eller punkter i kimingen ved sommer- og vin-
ret nordvest-sydøst samt sydvest-nord- tersolhverv, der kom til at markere hjul-
øst, har det været nærliggende at efter- tegnets hovedretninger.
prøve, om de halve rillesten. altså model Solhjulets konstruktion har derfor kun
C side 13 i årsskrift 1983, er generelt ver- kunnet finde sted på breddegrader. hvor
denshjørneorienteret . solen ved sommersolhverv står op i NØ
En gennemgang af samtlige for tiden og går ned i NV, og ved vintersolhverv
kendte model C-anlæg i Harreskovene står op i Sø og går ned i SV.
samt Nørreskoven har givet det forbløf- Man har således konstrueret solhjulet i
fende resultat, at 29 ud af 32 mulige halve overensstemmelse med solhvervs- og
rillesten er relaterede til en af den 8-tak- jævndøgnsobservationer så vel som med
kede kompasroses verdenshjørner. Men den gudemytologiske skabelseshistorie .«
kendte man da i forhistorisk tid til disse 8 Da hørgen på nordsiden, ud for midten
verdenshjørner? Ja, det gjorde man. Or- af Fægyden, se årsskrift 1979 side 51-54,
logskaptajn Svend Aage Saugmann anfø- har sin akse i nøjagtig øst-vest, svarende
rer i sin afhandling »Ørvandils fod« fra til solopgang og -nedgang ved forårs- og
1974 om solhjulet bI. a.: efterårsjævndøgn, har vort Harreskovs-
»1 den oldnordiske gudemytologi beret- materiale pludselig nu fået endnu en di-
tes det, at Hymers hjerneskal dannede mension føjet til det hidtidige, idet vi nu,
himmelhvælvingen. som har 4 hjørner, og og med endog meget stor, statistisk sik-
herunder anbragtes de 4 dværge østre, kerhed, bevæger os ind i emnet astro-
Vestre, Nordre og Søndre. arkæologi, altså læren omkring verdens-
Af funkerne og gnisterne fra Muspel- hjørne-orienterede fortidsminder.
heim dannedes derefter stjernerne. Nogle At det er langt mere end en tendens, der
stjerner blev sat højt og lavt på bestemte er i Harreskovmaterialet, understøttes af,
steder, medens andre blev sat til at be- at 10 af Harreskovenes og Nørreskovens
væge sig nedenunder i tildelte baner. Sol sten med lange riller i, enten peger direkte
blev sat til at styre sol vognen og søsteren mod magnetisk nord eller med en svag
Måne til at styre månevognen. østlig drejning på fra 5 til 10 grader.
1henhold til denne overlevering har so- Denne svage østlige drejning genfindes i
len, månen og planeternes bevægelser så- strukturen på alle de 4 vikingeborge Ag-

26