Page 22 - Årsskrift 1985 fra Historisk Forening Værløse

Ungdomsvandringer i mit fødeland

Vandring til Udlejre og sætning imellem det konstlede, afmaalte
Værebro Liv med Culturens glimrende Anstrøg, og
den frie, tvangløse Tilværelse, i hvilken
Denne vandring blev foretaget i høj som- Livet under simplere, men ogsaa renere
meren 1810. Vejen gik over Jonstrup og Former udrinder af Naturens Væld.
Kirke Værløse, og han aflagde besøg begge - Solen var svunden bag Skyerne; Na-
steder. turen var rolig og taus.
Det var een af de skiønne, rolige Som- - Svaret udeblev. - En Stund sad jeg
meraftener efter en hed Dag, der lokkede hensunken endnu i Drømmerier, til jeg
mig uden for Hovedstadens Mure. Himlen blev vækket ved Hestetrav . En ung Dame
var ei ganske skyfri; men klar og reen var svævede hen ad Veien paa sin lette Gan-
den høie Æter, og Solen forgyldte de en- ger, der syntes dobbelt let ved den skiønne
kelte, hvide Skybierge, der reiste sig i den Byrde. Hun var ilet forud for sin ledsager,
vestlige Horizonth. Træer og Enge havde og ventede paa ham ved Korsveien.
endnu den friske, grønne Farve efter en Uden lang Betænkning fandt jeg, at den
nylig Regn; i de tætte Kornagre langs med Vei, hun valgte, maatte være den bedste.
Veien bølgede milde Aftenvinde; og alt Den førte mig - rigtig - til Brøndshøi;
bar den modnende Sommers Præg. men her blev jeg ikke meget klogere end
Uden noget bestemt Maal, - uden at før; og vilde jeg ikke nøies med at see paa
have afgjort med mig selv, hvor langt jeg en Kirke, hvis Syn vakte mit Sind af
vilde gaae, blev jeg ved med at vandre uvirksomme Drømme og ledede min
frem, indtil jeg fandt mig selv saa langt fra Tanke til Danmarks Fortid og den store
Byen, at jeg i det mindste i enkelte Gien- . Helt (Biskop Absalon siges at have grund-
stande kiendte Naturens frie Land og for- lagt Brønshøj kirke), hvis Minde, frem for
nam dens Nærhed. alle, er mig helligt - maatte jeg flytte min
Ved en Korsvej standsede jeg og be- Stav videre frem.
gyndte, hvilende paa en Steen, at over- Skumringen faldt paa; men jeg tabte
veje, om denne skulde blive min Van- ikke stort ved Udsigterne over de evinde-
drings Maal, eller jeg skulde fjerne mig lige, nøgne Sletter lige til Ballerup.
længer fra Byen, der endnu laa kiendelig Silde ud paa Aftenen kom jeg til [on-
for mig. strup, der ligger halvtredie Miil fra Kiø-
Et overskuende Blik over den landlige benhavn, i en Dal ved Enden af de betyde-
Egn, som den dalende Sol skienkede det lige Skove der strækker sig mod Nord og
blide, venlige Af ten lys, var næsten nok øst til Furesø og Frederiksdal.
for at bestemme mig. I det Hovedstaden, Et skiønt Chor af mandige Stemmer lød
hyllet i tykke Taager, vi iste sig for mig i mig i Møde, som jeg traadte ind i Gaar-
hele sin trykkende Snæverhed, og lige den; og det overraskende i denne høitide-
overfor den klare Synskreds og de luende lige Sang, der tonede stærkt og høit i Nat-
Purpurskyer, blev mit Bryst trangt, og det tens dybe Taushed, virkede sælsomt paa
forekom mig, som jeg nu først følte mig min Sjæl, der alt var stemt i en romantisk
træt og mat, da jeg tænkte paa at vende Tone. Jeg standsede og lyttede i fjern Af-
tilbage. stand. Sangen blandede sig for mit Øre
Levende følte jeg den sørgelige Mod- med hemmelige, underfulde . Lyde, ud-

20