Page 36 - Årsskrift 1984 fra Historisk Forening Værløse
P. 36

Bærbuskene  var et problem  for bon-
                                                       ~ .. --
               den, da det var svært at holde børn og dyr  i- -    -,-  .
               væk.  Det var ribs og stikkelsbær,  som  I~~=: "-
               blev spist rå eller lavet til saft og vin. Bla-  I ".' "
                                                       ... ~.'" ,. •.
               dene kunne ligeledes bruges som tobak.
                 Humlehaven  hørte  også til. Dens ud-
               formning  var afhængig  af, hvor i landet
               man befandt sig. Mest almindelig var den
               på Fyn. Rankerne  voksede  op ad rafter
               eller simer, som hang ned fra en høj mid-
               ters tang. Humlen  vokser  hurtig,  og når
               knopperne  bliver gullige og giver en klæb-
               rig saft, skæres planterne  ned, knopperne
               plukkes og lægges til tørring. Til eget brug
               pressede  man knopperne,  og saften an-
               vendtes  som tilsætning  til det hjemme-
               bryggede  øl for at give dette smag og
               holdbarhed.
                 Affaldet  fra humle kunne bruges som
               fyld i hovedpuder,  og man mente,  det
               havde en søvndyssende  virkning.
                 Havens  pleje var konernes  og dertil  - . ---=::::.  ---
               kom også puthaven,  en lille indhegning,  I mange  haver fandtes  et stykke  med humle,  som
                                                            snoede sig op ad høje stænger.
               hvor man opfede de ænder  og gæs. Ved
               alle gårde  og huse så man bikuber,  thi  I midten  af 1800-tallet  begynder  nye
               honning var også et kærkomment  tilskud  strømninger  at påvirke bondens have. At-
               til spisekammeret.                    ter er det herregårdenes  og slottenes  nye
                                                     haveanlæg  i den frie landskabelige  stil,
                                                     som bliver forbilledet.  Den medfører  nye
                                                     elementer i form af græsplæner,  stenhøje,
                                                     lysthuse m. m. Der plantes store træer, så-
                                                     som blodbøg,  valnød,  kastanjer  og sted-
                                                     segrønne,  såsom taks og tuja. Man laver
                                                     grupper af smukke planter, såsom bregner
                                                     og hosta, også kaldet vandkalla.
                                                       Stenhøjen  var nem at skabe,  da man
                                                     havde nemt ved at få sten. Stenbedsplan-
                                                     ter blevet  statussymbol  at eje.
                                                       Lysthuset  var ofte et cirkelrundt  have-
                                                     rum omgivet af en høj, klippet hæk, som
                                                     kunne være af syren, bøg eller lind. Det
                                                     blev møbleret  med bænke  rundt  om et
                                                     stort bord,  som kunne være lavet af en
                                                     møllesten.  Her kunne man sidde og nyde
                                                     haven. Denne type bondegårdshaver  ken-
                       Hosta,  også kaldet vandkal/a.  der vi helt op til vor tid.

               34
   31   32   33   34   35   36   37   38   39   40   41