Page 36 - Årsskrift 1984 fra Historisk Forening Værløse
P. 36
Bærbuskene var et problem for bon-
~ .. --
den, da det var svært at holde børn og dyr i- - -,- .
væk. Det var ribs og stikkelsbær, som I~~=: "-
blev spist rå eller lavet til saft og vin. Bla- I ".' "
... ~.'" ,. •.
dene kunne ligeledes bruges som tobak.
Humlehaven hørte også til. Dens ud-
formning var afhængig af, hvor i landet
man befandt sig. Mest almindelig var den
på Fyn. Rankerne voksede op ad rafter
eller simer, som hang ned fra en høj mid-
ters tang. Humlen vokser hurtig, og når
knopperne bliver gullige og giver en klæb-
rig saft, skæres planterne ned, knopperne
plukkes og lægges til tørring. Til eget brug
pressede man knopperne, og saften an-
vendtes som tilsætning til det hjemme-
bryggede øl for at give dette smag og
holdbarhed.
Affaldet fra humle kunne bruges som
fyld i hovedpuder, og man mente, det
havde en søvndyssende virkning.
Havens pleje var konernes og dertil - . ---=::::. ---
kom også puthaven, en lille indhegning, I mange haver fandtes et stykke med humle, som
snoede sig op ad høje stænger.
hvor man opfede de ænder og gæs. Ved
alle gårde og huse så man bikuber, thi I midten af 1800-tallet begynder nye
honning var også et kærkomment tilskud strømninger at påvirke bondens have. At-
til spisekammeret. ter er det herregårdenes og slottenes nye
haveanlæg i den frie landskabelige stil,
som bliver forbilledet. Den medfører nye
elementer i form af græsplæner, stenhøje,
lysthuse m. m. Der plantes store træer, så-
som blodbøg, valnød, kastanjer og sted-
segrønne, såsom taks og tuja. Man laver
grupper af smukke planter, såsom bregner
og hosta, også kaldet vandkalla.
Stenhøjen var nem at skabe, da man
havde nemt ved at få sten. Stenbedsplan-
ter blevet statussymbol at eje.
Lysthuset var ofte et cirkelrundt have-
rum omgivet af en høj, klippet hæk, som
kunne være af syren, bøg eller lind. Det
blev møbleret med bænke rundt om et
stort bord, som kunne være lavet af en
møllesten. Her kunne man sidde og nyde
haven. Denne type bondegårdshaver ken-
Hosta, også kaldet vandkal/a. der vi helt op til vor tid.
34