Page 39 - Årsskrift 1984 fra Historisk Forening Værløse

Det var Hoffmanns agent og tolk, Ja- ham fredløs efter at have turet rundt i Jyl-
kob Palberg, København. Han havde land med tatere og natmandsfolk, og efter
hvervet de fremmede svende, fulgt dem at birkedommeren i Skive havde sat en
fra Lybæk til København og havde i kom- pris på hans hoved, rystede han Jyllands
mission at »levere« dem på Ionstrup. Han støv af sig og var nu havnet på Skatholm
stiftede fred og gav for en styver brænde- teglværk mellem Bringe og Måløv. Han
vin stuen rundt. var virkelig en dygtig teglbrænder, der
Så begav vogntoget sig atter af sted, op hurtigt blev en betroet mand; dertil kom,
ad Kollekollegyden ad den smalsporede at han var en beleven og snu mand, der
vej til Lille Værløse, videre ad vejen til Kr. forstod at gå i spænd med Maren Vævers i
Værløse, ad markvejen. der førte til Brin- Bringe, og han blev en stadig gæst hos
ge, videre fra Bringe ned ad Møllebakken hende og trak godtfolk med til »kroen«.
over Møllebroen ved Værebroå, og de Snart kastede han sine øjne på den smuk-
fremmede svende var da ved vejs ende, ke, 19-årige Mette, men hun var ubønhør-
Jonstrup Klædefabrik. der for mange blev lig, ville intet have at gøre med den rå
deres fremtidige hjem. teglbrænder, hvorimod Maren allerede
Efter at de fremmede var blevet ind- havde givet sit jaord.
kvarteret i de mange og til dette brug op- Mette, der ellers var moderen lydig og
førte, lerstampede hytter og havde fået underdanig i alt, var standhaftig overfor
forplejning, begyndte dagen efter arbejdet teglbrænderen; hun lod sig ikke bøje
på fabriken. hverken ved gode eller hårde ord.
I Bringe by, et kvart klokkeslet fra Jon- Jens Stamp, der havde skaffet Maren så
strup, boede Maren Vævers. Maren Væ- megen søgning til kroen, blev også det
vers var en ferm, virkelysten og dertil første forbindelsesled mellem de jons trup-
pengegridsk kvindfolk. Foruden at træde ske klædearbejdere og Maren. Jens havde
væven holdt hun også kro, men da hun lært lidt tysk på sit omflakkende liv i Jyl-
ikke havde fået kongens bevilling som land og kunne således gøre sig forståelig.
priviligeret krovært, foregik al skænk i Blandt de udenlandske svende, der kom
smug; det vil sige, egnens folk talte høj- i Marens hus, var en franskmand, Jean,
lydt om hendes gode, men ikke altid lige en tilbageholdende, noget melankolsk
billige varer. Mange var de, der besøgte mand. Han deltog ikke som de andre i al
Maren Vævers stuer, dels for at smage slags lystighed og vildskab. Jean viste rid-
hendes gode hjemmegjorte brændevin og derlighed overfor den skønne Mette, no-
mjød, men mange droges til Maren for get hun ellers ikke var forvænt med. Som
hendes datter Mettes skyld. Mette var tiden gik, blev han hendes beskytter og
kendt på hele egnen for sin skønhed. fortrolige, og der udviklede sig et kærlig-
Særlig kom tegl værks brænderne fra hedsforhold mellem de to. Alt dette huede
Skatholm teglværk meget i Maren Vævers ikke Jens Stamp og heller ikke moderen.
hus. En af dem var teglværksbrænder Jens Jens blev vild og ustyrlig, når Jean var i
Stamp, der for nogle år siden var kommet kroen, og efter at Jean og Mette var blevet
til egnen fra Jylland, hvorfra han var beluret og overrumplet en aften ude ved
rømt. Han havde været en dygtig kalk- Holmen ude ved Søndersø og en aften i
brænder og havde lært håndteringen ved Studekrogen. besluttede Maren Væver, at
Daubjergbakkerne i Fjends herred i Jyl- nu skulle det have en ende. Mette blev
land. Han havde været en vild krabat, indespærret, og råd blev lagt op om,
havde indviklet sig i forhold, der gjorde hvorledes moderen og Jens skulle ydmyge

37