Page 35 - Årsskrift 1984 fra Historisk Forening Værløse

give et større areal til have, og landsbyens
huse havde ikke ret meget jord at afgive
til fryd for øjet, den skulle også være til
gavn; men der blev dog til en smule pryd-
have foran stuehuset, som var omgivet af
en hæk, risgærde eller et stakit. Også her
ser vi klosterhavens grundplan gentage
sig. Haven skulle opleves ved, at man
spadserede på de små gange, som omgav
blomsterbedene, hvilke var omkransede
af lave hække af f. eks. buksbom, laven-
del eller isop. I anlæggets midtpunkt blev
der ofte plantet et træ, der ligesom i klo-
sterhaven symboliserede livet.
Blomsterhaverne indeholdt skønne, vel-
duftende eller sjældne planter, såsom bal- Timian blev bundet i kranse eller buketter og tørret
til vinterbrug.
sam, lavendel, aurikel, havefuchsia, iris,
pæon, fjernellike, gyldenlak og valmue.
Om foråret kom løgplanter, såsom vinter- des også i sengehalmen for at holde lop-
gækker, påske- og pinseliljer, dorothea- perne borte, hvorfor den fik navnet» Vor
liljer, tulipaner, kejserkroner og senere frues sengehalm«.
liljer, f. eks. madonnaliljer. Haveroser og Malurt fandtes også i alle haver og tør-
buksbom var de mest almindelige buske redes ligeledes. Friske malurtgrene blev
og tillige meget nyttige, da man af tørrede puttet i en flaske med brændevin og blev
rosenblade og lavendel tilberedte en lug- til en bitter, som var et godt middel ved
telse, som man overhældte med brænde- mavebesvær og kunne dulme tandpine.
vin og stænkede på tøjet. Tørrede rosen- Malurten kaldtes også mølurt. Ved ho-
blade og lavendel lagdes også på bilæg- vedrengøringen af kisteklæder og linned
gerovnen for at give en god duft i stuerne, blev der røget med tørret malurt mod
før gæsterne kom. Buksbommen var me- møl.
get brugt til at binde kranse af, som man I frugthaven dyrkede man æbler, pæ-
medbragte til begravelser. rer, blommer og kirsebær.
Urtegården - kålgården - var altid ind- Æbler blev brugt meget i den daglige
hegnet, så høns, ænder og andre dyr ikke kost, stegt sammen med flæsk eller kogt
gjorde skade på de vigtige grøntsager. Her sammen med gryn til grød og vælling for
dyrkedes kartofler, kål af mange slags så- at spare på de dyre gryn. Til vinterforrå-
som rødkål, grønkål og rosenkål samt det tørrede man æbler og pærer, og man
løg, purløg, gulerødder m. m., selv kryd- mente, at de gjorde maden mere let for-
derurter dyrkedes her, såsom timian, døjelig. Man kunne også tilberede most
kommen, malurt, sennep og salvie m. fl. og vin. I de egne, hvor man havde mange
Timian var den mest alm. krydderurt kirsebær, gav det bonden en ekstra ind-
og dens anvendelse stor. Den bandtes til tægt ved salg i byen. Fra frugttræerne
kranse eller buketter og tørredes til vinte- kunne man også bruge træet til billedskæ-
ren. Den brugtes f. eks. til at komme i rerarbejder, piber, violiner og møbler.
blodpølse og i .gule ærter; men den blev Bladene kunne tørres og ryges som erstat-
også visse steder kogt til the! Den putte- ning for tobak.

33