Page 40 - Årsskrift 1984 fra Historisk Forening Værløse

den standhaftige og trodsige Mette, få gøre bod og stå åben skrifte i kirken, og
hende til at falde til føje, for tilsidst at det skulle ske første søndag efter Trini-
blive Jens Stamps ægteviv. tatis.
Snart blev moderen mere blid overfor Mette var ulykkelig. Franskmanden el-
Mette, hun fik mistænkelig megen frihed. skede hun overalt på jorden. Hun havde
Jens lod, som han ikke interesserede sig ikke set ham i mange dage, og nu skulle
for Mette mere, og Jean og Mette nød den hun gøre åben skrifte i menighedens på-
genvundne frihed. Ofte ved aftenstid syn. Hun vidste, kirken ville blive fuld til
kunne man se dem gå langs Værebroåens sidste plads.
bredder, alt var evig fryd og gammen - Endnu - så vidt hun vidste - havde kun
det troede de da. de gjort skrifte, som bevisligt havde fået
Men snart svirrede rygterne, at Mette børn udenfor ægteskab. Hvorfor var ver-
havde ladet sig besove af franskmanden; den så hård mod hende? Jean ville jo så
at moderen og Jens stod bag disse rygter, gerne gifte hende. For hende var ingen
vidste kun de indviede. Enhjulmand i trøst at vente noget steds fra.
Knardrup og indsidder Peder Krestensen, Fredag aften gjorde spindersken Kirsten
der boede ude i Bunden, ville vidne, at Sorensdatter sig ærinde til Maren Vævers
Mette havde ladet sig besove; hun var hus. Hun fortalte bynyt, sad i køkkenet
ikke mere en ærbar kvinde. og drak kogt øl, og Mette opholdt sig der,
For præsten i Kirke Værløse blev nu forknyt som hun var. Et par tyskere fra
dette vidnefaste forhold forelagt, og mo- fabrikken kom ind i stuen, forlangte mjød
deren og Jens, der stod bagved, havde det og brændevin, og medens Maren skæn-
håb, at Mette skulle blive ydmyget, og kede for de fremmede, hviskede spinder-
Jens skulle da redde pigen ved at gifte sig sken til Mette: »Lille jomfru, fat godt
med hende. mod; jeg bringer hilsen fra Jean. Han har
Mette fik bud fra præsten, at hun, som ikke glemt jomfruen. Vær i tøjet og rejse-
den faldne Danekvinde hun var, måtte klar til i morgen nat.«
Mette blev glad ved dette budskab, og
der tændtes nyt håb i hendes sind.
Lørdag nat blev Maren Væver s kaldt
op. Mange af fabrikkens arbejdere ønske-
de at blive beværtet. Maren skænkede og
skænkede. Gæsterne blev lystige og høj-
røstede, og de havde god tid. Maren blev
helt oprømt. Sikke en fortjeneste, sikke
mange penge de fremmede svende havde.
Det var da pænt, at de ikke forsmåede
hendes hus. Da gæsterne bød Maren god-
nat, var Jean og Mette allerede på den
anden side af Ganløse Ore, ja måske i
Staunsholt.
Da moderen vågnede om morgenen den
dag, hvor Mettes trods skulle knækkes,
var Mette borte - -
Hendes seng stod urørt, og der var ty-
Jean og Mette på flugt til Rungsted færgeleje. delige spor af, at en flugt havde fundet
38