Page 41 - Årsskrift 1984 fra Historisk Forening Værløse
P. 41

sted. Men hvorhen? Op ad dagen, da man  eller død. Der blev også spurgt efter Ma-
          ved Jens Stamps energiske eftersøgning  ren Vævers fra Bringe, men hun var hen-o
          fik at vide, at franskmanden  Jean var  faren for mange år siden, og ved yderlig
          rømt  fra fabriken,  og at der samtidig  men forsigtig spørgen fortalte Karen Mor-
          manglede en ridehest; ja, da var al tvivl  tens, at hun lå hos sin salig mand på kir-
          hævet. Jean og Mette var flygtet med hin-  kegården i Kirke Værløse.
          anden.                                  Mørkt og regnfuldt som det var, blev
            En eftersøgning fandt sted og man kun-  den fremmede kvinde tilbudt at hun godt
          ne spore de flygtende til Rungsted færge-  kunne blive natten over. Hun afslog tilbu-
          leje, og da en fiskerbåd  samme nat var  det, hun skulle frem, nogen ventede på
          stjålet der og ridehesten fra Jonstrup fand-  hende. Efter de oplysninger,  hun havde
          tes svedt og medtaget i nærheden af fær-  fået, kunne hun nu godt finde vejen.
          gelejet, var der ingen tvivl: Parret var  Morgenen efter fandt klokkeren en æl-
          flygtet til. Sverige, således mente folk da.  dre kvinde død på Maren Vævers og hen-
            Mette kom ikke til åben skrifte, og tegl-  des mands gravsted. Der blev skikket bud
          brænder Jens fik hende aldrig.        til præsten,  der kom og lyste velsignelse
                                                over den afsjælede,  som ingen kendte.

          Fyrretyve år efter                    Der blev i kirken og alle omegnens kirker
                                                kundgjort, at en ukendt kvinde var fundet
          Fyrretyve år efter, en sen efterårsdag hvor  død  på Værløse  kirkegård.  Da ingen
          en kold regn sivede ned, havde  nogle  meldte sig for at vedkende sig den afdøde,
          brændesankere  i skoven ved Ganløse Ore  fik hun en grav i det sydvestlige hjørne af
          lagt mærke til en noget ældre kvinde, der  kirkegården,  der hvor fattigfolk og om-
          gik i skoven;  hun holdt sig i udkanten,  strejfere begravedes.
          men skjulte sig så godt som muligt, skønt  Da det rygtedes,  at en ukendt kvinde
          ingen kendte hende.                   havde  været  hos Mads  Mortensen  en
            Efter mørkets frembrud blev der banket  mørk  aftenstund.  og særlig spurgt  om
          på indsidder Mads Mortensens dør i Gan-  Maren Vævers og hendes søster i Knar-
          løse Bund. Det var en ældre kvinde, den  drup, kom ældre folk i tanker om Mettes
          samme de store børn havde set om dagen i  historie. Enkelte, som havde set den af-
          skoven. Hun spurgte om vej, hun fortalte,  døde, syntes nu også, at de i hende kunne
          at hun nu skulle sønder ned ad roskilde-  genkende den skønne Mette, der en gang
          kanten til for at besøge en syg slægtning.  for mange år siden var rømt af landet med
          Karen Morten Mads kone fik hende for-  en franskmand  fra Ionstrup.
          frossen og Forkommeru som hun var, ind  Blandt almuen fortaltes længe historien
          og bragt til sæde på ovnsbænken,  og hun  om Maren Vævers og hendes smukke dat-
          fik mad og drikke. Da hun efterhånden  ter Mette, og om hvorledes hun atter, da
          blev tøet op, begyndte hun at spørge efter  hun skulle dø, vendte tilbage til sin hjem-
          den og den på egnen, om den var levende  stavn.
                                                      (Trykt  i Social Demokraten  16. sept. 1932).
   36   37   38   39   40   41   42   43   44