Page 38 - Årsskrift 1984 fra Historisk Forening Værløse

Den natlige flugt fra Værløse

Af A. Poulsen Grøn

Da Maren Vævers datter i Bringe rømte af landet
med en franskmand fra [onstrup.
- En kærlighedshistorie fra Værløse i gamle dage.

Det var et mærkeligt vogntog, der hin de tider stod på et højt stade. Nu skulle
morgen i september 1772 satte sig i bevæ- Dansken vise, at også de forstod sig på
gelse ved Københavns havn, drog over fabrikation af uldvarer. Klædefabriken
Sct. Annæ Plads - Store Strandstræde ad stod færdig på Jonstrup. De farende sven-
Gothersgade og derfra gennem voldpor- de skulle nu i forbindelse med egnens folk
ten begav sig ud i det åbne land. og de mange dygtige hjemmespindersker.
Vogntoget bestod af bøndernes køre- som fandtes derude, få en rig industri til
tøjer fra Bringe, Kr. Værløse og Ll. Vær- at blomstre op.
løse. De var blevet tilsagt af den unge uld- Vogntoget begav sig langsomt ud ad
manufakturfabrikant Hoffmann på Jon- Frederiksborgvejen. Brændevinsbimpler-
strup om at age til København, dels for at ne gik på omgang - de blev fyldt og tømt.
hente allerede ankomne udenlandske ar- Det var jo en festdag for såvel de brave
bejdere og andre, som en Lybækkerskip- Værløse-bønder som de glade, farende
per samme dags morgen var ankommet svende, der søgte eventyret i Danmark.
med til Københavns havn. Det var da også et lystigt selskab, der
Klædearbejderne var hvervet i Tysk- gjorde holdt ved Kulhuskroen. Kroen fin-
land og Frankrig, hvor klædefabrikation i des ikke mere, men endnu lever minderne
om, hvilket vildt liv kulsvierne førte her;
slagsmål og alskens utuskestreger hørte til
dagens orden.
Her ved Kulhuskroen skulle vogntoget
altså bede. For mangen en styver brænde-
vin gled ned, og den gode krofar Per Niel-
sen skænkede flittigt til de mange fremme-
de svende; mangen en skilling vankede
ned i krofars fedtede lærredspose. De
fremmede svende, der var vant til det ty-
ske øl og franske vine kunne ikke døje
mosten - nogle blev glade, andre ellevilde,
atter andre tungsindige.
Af kulsviere, der opholdt sig i kroen,
blev der yppe t klammeri; det sydlandske
blod kom i kog, og det gik over til hånd-
gemæng. Hvorledes det ville være endt er
ikke godt at sige, men pludselig kom en
rytter jagende til kroen, svang sig af sad-
Mette serverer for Jean og Jens Stamp. len og stod midt i den ophidsede flok.
36