Page 31 - Årsskrift 1984 fra Historisk Forening Værløse

Her omtales de skånske friskytter, som Da krigen var ved at gå mod sin afslut-
efter krigens afslutning flygtede til Dan- ning, viste det sig, at disse vilde, hensyns-
mark, hvor de i begyndelsen bosatte sig i løse skovfolk hverken var ønskede af
Helsingør og omegn og nogle i Værløse. danskere eller svenskere, og tillige ganske
Poul Fich blev meget interesseret i dette, uegnede til at indgå i en veldisciplineret
fandt også en side i Værløses ældste kirke- hærafdeling.
bog med ikke så få data om disse friskyr- De havde været grusomme, - ja, bar-
ter, konfererede det med arkivar, cand. bariske i deres fremfærd mod fjenden,
mag. Troels Dahlerup, der velvilligt op- men også mod den lokale bondebefolk-
muntrede ham til at arbejde med stoffet ning, af hvem de udskrev deres livsfor-
og samtidig gav ham henvisninger til, nødenheder uden at kunne betale for det,
hvor han kunne regne med at finde noget ligesom de ofte voldtog deres kvinder og
mere om disse friskytter (gjønger) og de- mishandlede børn og gamle. En mængde
res videre tilværelse her i landet. eksempler bekræfter dette, men de blev
En dag kom så Poul Fich med sit mate- da også massakrerede, hvis deres mod-
riale til mig og bad mig venligt om at standere fik fat i dem, så i reglen begik de
skrive en artikel om disse friskytter i vort selvmord, når de indså, at de ikke kunne
årsskrift, da han følte, at han var blevet klare sig.
for gammel og kræfterne ikke slog til. Vi Et dokumenteret tilfælde af en sådan
havde før hjulpet hinanden i 1962 med ar- henrettelse beskrives i det følgende:
tiklen om Værløse by- og brandhorn, og Den 15. februar 1675 henrettedes fri-
jeg gik naturligvis beredvilligt ind på hans skyttekaptajn Hans Severin uden for den
anmodning; - men havde jeg dengang svenske militærlejr i Ljungby (Skåne).
anet, at der skulle gå over 20 år, inden Ifølge krigsrettens dom skulle han spiddes
artiklen kunne blive skrevet, havde jeg levende, ikke ind i kroppen, men fra ba-
næppe troet det muligt. Poul Fich er for- gen op mellem ryg og hud og ud gennem
længst død, men det er mig en glæde at nakkeskindet, derefter fastgøres på pæ-
kunne skrive denne artikel, som lå ham så len, fødderne fastnaglede og hænderne
meget på sinde. bundne bagud under en ny galge med reb
om halsen, som ikke blev trukket til, - og
- Men her er det ikke Svend Gjønge, som det blev han!! !
er hovedpersonen, men derimod en skå- - Men hvad skulle der blive af friskyt-
ning, Simon Andersen, og her er skriftets terne efter den ulyksalige fredsslutning? -
titel: At vende tilbage til deres respektive hjem-
Tullsagra Simon, alias Simon Snapp- steder og lade som om intet var hændt,
hane det kunne de naturligvis ikke; det ville jo
En skånsk Irihetskampe. Av Anders Hed- være det samme som at tigge svenskerne
wall. om at blive hængt eller aflivet på anden
Dansk-Skaansk Tidsskrift. Oktober 1966. måde. Den eneste udvej var at forlade
Den indeholder særdeles velskrevne og Skåne og flytte over til Danmark. Det
veldokumenterede beretninger, mange in skete da også; thi ved krigens afslutning
extenso, om denne frihedskæmper fra hele overførtes samtlige friskytter til Sjælland,
perioden af denne ulykkelige krig, så vi hvor de indtil videre anvistes kvarter i
kan nøje følge ham i hans liv og færden; egnen omkring Helsingør, hvorefter deres
men pladsen i vort årsskrift tillader det kompagnier opløstes i marts det følgende
ikke. år.

29