Page 13 - Årsskrift 1971 fra Historisk Forening Værløse
P. 13

Næste dag begyndte parteringen. Der blev saltet flæsk og kød, - der blev stegt og
           braset. For husmandskonen var det også en stor dag - hun fik en god luns med hjem;
            det lunede godt i et fattigt hjem. - For mig var dagens helt "Smedens  iels",
             Vi kikker ned til Jens Hansens og Sisse (Sis Jens Hans blev hun kaldt). De boede
            i et arvefæstehus - et meget stort hus, der lå overfor Hjørnegården - og hvor der
            var plads til mindst 4 familier. Jens og Sisse var ganske almindelige mennesker; men
            de lejede det meste ud til de mærkeligste mennesker.
             Der boede en skrædder, en kaptajn, en danselærerinde, en guldsmed og sågar en
            tryllekunstner. Denne sidste havde bevist, at han kunne bære vand i en vidiekurv. -
            Jeg kunne godt tænke mig at se en tryllekunstner, der kunne gøre det i dag.
             - Men hvor kom disse mennesker fra? - Det var en kendsgerning, at de var der,
            og de boede der. - Senere boede der fra seminariet: Lerche, Norup og Simonsen.
            Da Jens og Sisse var borte, blev det til en z-families lejlighed.
             Vi går lige over vejen til Jørgen Hansens gård, Hjørnegården, en firelænget gård.
            Jeg er lige ved at tro een af de ældste. Bindingsværk, lavt bygget, med brønd i mid-
            ten af gårdspladsen. Jerngitter for vinduet til pigekamret. Karlekammer i hestestal-
            den, og lænkehunden med et tøjr så langt som gårdspladsen rummede.



              En dag kom følgende brev fra hans enke:
                                                              Jægersborg, 5. februar 71.
              Hr. maskinmester].  K. Skov.
              Min mand, Aage Petersen, er ikke mere i live. Jeg burde have skrevet til Dem
            allerede sidste år, men kunne ikke rigtig få det gjort.
              Min mand efterlod nogle kladder, som skulle være begyndelsen til en erindrings
            artikel, han ville have skrevet til Dem, men om de er for springende og lidt uklare
            til at kunne sige noget, det kan jeg ikke vurdere; men smid dem væk, hvis de ikke
            er til noget.
              Tak for Deres sidste brev. Min mand og jeg er lige interesseret for det, De har
            sendt, og jeg håber da meget, at jeg må overtage min mands medlemskab.
                                                                     Venlig hilsen
                                                                     Allis Petersen.














            Note: Forfatteren  af disse barndomserindringer,  Aage L. Petersen,  var født i Bringe den 29. de-
            cember  1899. Tilsendte  folketællingslister  1901, 1906 og 1911 inspirerede  ham til at skrive om
            Bringe, men som det kan ses af artiklens  slutning,  standsede  døden ham i dette arbejde.

                                                                                 I I
   8   9   10   11   12   13   14   15   16   17   18