Page 10 - Årsskrift 1971 fra Historisk Forening Værløse

Søsum, Knardrup - længere borte Viksø - Stenløse. Bringe by lå faktisk som i et
stort, dybt skovlblad, vendende ud mod Roskilde fjord.
Baunebakken var St. Hansaften det helt store. - Mange dage før havde alle båret
og kørt ved til det store bål, der kunne ses viden om. "Nu blusses der i Bringe" -
sådan var stemningen i den omliggende del af sognet.
- Byen Bringe er ikke mere, - den er tromlet sønder og sammen af larvefødder.
- De hæslige, kæmpestore, sorte ørne - med hagekorset - kom som de første bud-
bringere for verdenshistoriens største forbryder og hans uhyggelige bagmænd. - Her
landede de, og den forud beskedne flyveplads blev til det helt store - en fortsat,
planmæssig lemlæstning af byen. At det danske militær bagefter udvidede og byggede
videre har sin helt naturlige forklaring. -
Bringe er udraderet på det danske landkort - nu taler kun minderne om en by -
dens egn er begravet. Men meget mere end selve byen er gået under - under muld
og mursten ligger begravet en titusindårig fortid, der nok var værd at grave i.

Fra 5-6 års alderen begynder jeg at kende Bringe by og omegn, dens huse, dens
beboere - de ihærdige gårdfolk og de flittige arbejdere.
De sorte uldsjaler, som konerne altid dengang var klædt med i vinterkulden - og
det sorte sjal blev også benyttet som forhæng for vinduerne, når den hårde vinter-
blæst med frost trak ind i de små stuer. - Det var rart at blive pakket godt ind i den
sorte sjal, når tandpinen stod på - det hjalp og lunede godt om grødomslaget. Grød-
omslaget var datidens store hjælpemiddel - også mod ørepine, og når dette intet
ville hjælpe, så fik vi en lille snaps brændevin eller en slat rom - og så sov vi. Andre
medicinske hjælpemidler kendte vi ikke, - jo, salver, gamle husråd og den kloge
kone i Stenløse.
Om sommeren var det sorte uldsjal lagt i hi, og de store høstkyser og høstærmer
var den almindelige høst- og sommerbeklædning for kvinderne. Så langt jeg husker
tilbage, var der kun rare og flinke mennesker i byen og på udmarksgårdene. - Maden
var ensformig; vi fik megen grød og suppe. Dagen var lang, - umådelig lang og slid-
som, især om sommeren. KJ. 4 var vi oppe; vi skulle ud i "Sækengen" til køerne,
der skulle gennes sammen for at malkes. Den lå langs Værebroåen nord for Skat-
holm, og hver gård havde sin store eng. Mælken skulle hjem på gården og eftersies,
som man sagde, og derefter inden 61h til Måløv station til "Mælketoget", der præcis
k!. 7 dampede mod København.
I "Sækengen" blev der også gravet tørv - og det var kvalitet af rang - ikke som
de spekulationstørv, der blev lavet både under første og anden verdenskrig. Frem-
mede entreprenører var på færde overalt. - Jeg er sikker på, at både bønder og
arbejdere blev snydt - og der er sikkert gået mange værdifulde fund tabt - bare
kastet ud i tørvemosens vand eller slet ikke iagttaget - det var der ikke tid til - det
var akkord og hazard.
Markarbejdet var allerede i fuld gang k!. 6. KJ. 9 var der frokost, en halv time.
Maden var god og rigelig, men ensformig - til husmændene var der desuden brænde-
vin og skibsøl; karlene fik naturligvis en sjat med. Når klokken var 12 agede man
hjem til middag. - Der havde pigerne travlt med serveringen - det kunne være gule
8