Page 8 - Årsskrift 1971 fra Historisk Forening Værløse

nærmede sig. Hestene blev så nervøse, og kuskene så forfjamskede, at det under-
tiden slog ud til løbskkørsel. - Da enkelte motorcykler holdt deres indtog, var det
naturligvis tusinde gange værre.
Min mor - Mathilde Petersen - var også på Jonstrup seminarium. Hver formiddag
gjaldt det rengøring: Rede senge, tømme spyttebakker, tømme potter osv., om efter-
middagen rengøring i klasseværelser og skolestuer.
Undskyld, jeg glemmer mig selv; naturligvis var jeg med overalt, men mest hos
mor.
Min far, Hans Peter Jacob Petersen, blev 70 år gammel, begravet i Kirke Værløse.
Min mor blev 87 og nåede at se det nye Jonstrup seminarium på Trongårdsvej under
opbygning. Mor boede ved Fortunen.
Jeg selv var fast bælgetræder ved orgelet for seminariets elever fra 1908-19 12;
10 øre i timen - jeg fik også 15 øre og 25 øre. Jeg glemmer aldrig min skoletid fra
1906 til 1912 - den forunderligste - den bedste af alt. Jeg græd den første skoledag;
selvom jeg kendte det hele forud, var det svært at træde ind i denne nye verden -
skolen. Rudolph Benzon - læreren, inspektøren for seminariet - tog mig op på sit
skød og trøstede mig, strøg mig over mit krøllede hår og bar mig ind i skolestuen.
Stig Bredstrup - gamle Lunddahl - Johansen - sang- og musiklærer Steensen -
den gamle portner Kauring - Rudolf Bruhn (De Seks) og professor Nebelong i
Musik, der kom ved eksamenstid jeg kunne fortælle mange sjove historier om denne
både dygtige og mærkelige mand - men det må vente.
Ak, ja - jeg græd også den dag, jeg gik ud af skolen. Der var få, der græd, der
var mange, der var glade; jeg kunne lide dem allesammen.
Jeg har et gammelt skolebillede - vi er mange børn, fordelt på fire klasser - foto-
graferet på den største trappe - "men hvor er I henne, I store og små?" - man
kender kun de fleste ved fornavn; men dem fra Bringe - dem kender jeg: Gård-
mandsbørn og husmandsbørn - og med dem følges jeg nu i tankerne gennem byen.
Vi går ind på gårdene, i husene; vi slår et slag over til smeden, "Smedens Niels".
Vi kikker ind hos "gamle Karen" eller "Karen Hjulmand", over til "Adriannen"
(købmand Olsen). Vi skal også ud på de store marker, bymarkerne, sikengene
"Sækengen", som man sagde. "Sis Jens Hans" må vi hellet ikke glemme: Pe Lasen -
Jens Ansen - Jørn Hans - Mads Castella - gamle Lundsteen og yngre Laurits Lund-
steen - Ane Pe ilen - Grevinden osv., alle disse mærkelige navne, datidens udtale.
Langdysserne, Baunebakken og moserne osv. Man husker det store stengærde, som
strakte sig fra huset "Granly", begyndte med 2 m højde - og ned forbi "Maren
Vævers" hus, hvor det var 5 m højt, forbi Mads Castellas hus, 4 m, og slutter brat
inden købmandens hus med 3 m højde. Var det en skærm for jordskred? Skulle det
være et ly for de hårde ubarmhjertige vestenvinde eller læ for de uhyggelige sand-
storme, når himlen formørkedes af flyvesandet, og grøfterne fyldtes med sand - san-
det lå som snedriver over vejene - sædekornet fra markerne hvirvledes rundt og
endte måske ude i Søndersø eller i skovene. Det store gærde var måske bygget for
alle hændelser.
Bybrønden var sat op af grove kampesten i byens midte - trianglen ved det store
kastanietræ; - der hvor kastanien tændte lys påny, når foråret var inde. Hvem der
6