Page 9 - Årsskrift 1971 fra Historisk Forening Værløse

plantede træet, ved jeg ikke; men jeg ved, at Mads Castella passede træet. Han
lavede en stor rundkrans med jord omkring og plantede blomster. Blomsterne blev
undertiden trampet ned - på den tid af historien fandtes der også uartige drenge.
Vi skal en tur ud til Langdyssegård, til ejeren Jens Andersen og hans frue, Kir-
stine Andersen, født Larsen.
Langdysserne - ja! Jeg mener, der var 8 afdækkede - og derefter en lang høj i
flugt med langdysserne; men bagved, 200 m derfra, op mod Skatholrnhøj, var der et
stort stengærde. Den strakte sig mod nord og endte med en endnu større jordvold
end den førstnævnte. På denne store jordvold, hvor vi drenge legede "Røvere og
soldater", kunne vi spejde viden om. Vi så Paradisgården, Bogøgård, Knardrup og
møllen. Vi behøvede ikke udsigtstårne - sådan da; men Bringe lå meget dybt.
Vort bedste udsigtstårn var Baunebakke øst for byen - en kolossal sandbanke,
hvorfra vi kunne skue viden om. Vi børn betragtede denne høj som en fæstning, et
forsvarsværk for hele omegnen; men et strategisk forsvarsværk var det jo dårligt, set
med de ældres øjne.
Det var helt betagende at stå deroppe og se de vældige, kæmpemæssige bakkedrag
helt fra Viksø - Måløv. Vi kunne se Elmegård og Fredegård højt oppe, men den
store Måløvgård med sine 600 tdr. land kunne vi kun skimte; den havde faktisk
halvt gemt sig bag bakkedraget, men "Polakhuset" kunne vi tydeligt se. Måløvgårds
ejere brugte i stor udstrækning disse venlige og uhyre flittige mennesker overalt på
gårdens marker, der strakte sig helt ud til Søndersø og omtrent indtil Bringe bys
marker.
Mod østsiden de store skove, seminariet og Jonstrupvang. Vandværket med den
store, gule murstensskorsten, der stod op i Vangen som en lysende flamme. Vi kunne
se de mange små bøndergårde og -huse, Der var Christian ielsens gård - Christian
Svendsens hus på højen - Børres gård - Valgerholm - Anders Andersens gård - og
"Russerens gård". Hvem var han egentlig? Emigrant fra Zarriget, der havde fundet
eller købt sig et fristed her, måske.
Fra Baunebakke så vi en dag hans gård i flammer - det var vestenblæst - i løbet
af en time var alt nedbrændt. - Næste dag var mange af os børn ude og se på brand-
tomten. Vi fik at vide, at kun hans heste var reddet. Stuehuset var formodentlig det
sidste, der brændte. Der lå halvbrændte bøger i massevis - indboet, noget helt, andet
branket, et klaver i haven svedent, men det kunne afgive toner endnu. - Vi børn
prøvede det, naturligvis. Men det uhyggeligste var de indebrændte køer - oppustede,
nogle halvt forsvedne. -
Jeg husker langt senere en brand - Smørumovre - en hel, gammel by lagt i aske -
alle kreaturer indebrændte. Vestenstorm og børns leg med tændstikker var årsagen.
- Vi befinder os endnu på Baunebakke og ser over Søndersø, - oppe mod nord
Hejrebakken og længere mod nordøstsiden Lille Værløse by højt oppe - store bakke-
drag og skov. Vi kunne se gårdene og højest oppe de store træer - og ved dem Ydun-
gård (Det borende X), Granhøj - toppunktet. Vejen til Kirke Værløse, hvorfra man
i klart vejr kunne se tårnspidserne af Roskilde domkirke; men fra Baunebakke kunne
vi naturligvis kun se de meget høje bakker - tilsidst de store bakker helt mod nord,
der hvor Værløselejren kom til at ligge. Mod vest omtrent åbent land - Vejlerne,
7