Page 16 - Årsskrift 1971 fra Historisk Forening Værløse

"Saa ville De Høytærede Herrer behage ... mig tilforladelig berette hvad frugt
forordningerne og Sessionens holdelse til Dato har giort, og hvad videre kan være
at foranstalte til herved at opnaa Hans Kongl. May= Allernaadigste Villie fuld-
byrdet. Og som grunden i disse Riger og Lande icke er saa bequem til at plante
Skov som paa andre Stæder, Naturen og i dette tilfælde kommer os til hielp, da
mange Stæder af sig selv opvoxer baade Eeg og Bøg i stor Mængde, naar det ikkun
for Vilt og andre Creaturer kunde nye fred, saa er fornøden efter Mine Tanker:

1.) At Jægermesteren, Overførsten, og Skovrideren Specificerer de Pladser, som
fremvext er bequem.

2.) At Sessionen der foranstalter og vedtager, hvor mange Stæder, item af hvad
Størrelse saadanne Pladser bør indtages, og at de
3.) samme ikke allene med en god grøft bliver indkastet og i Stæden for den hidtil
brugen de maade, at derpaa er sat et lidet gierde, paa de Stæder hvor det af vilt kan d
beskadiges, skulle lægges Riis eller Giersel paa Rygningen af den opkastede Grøft,
saaledes at den tykke eller stærkeste ende af gierselen vender skraat op og udtil, at
dend kand staae imod Creaturer og Vilt, som derpaa vil anløbe, eftersom baade
erfaringen lærer og fornuften kand sige, at Viltet har mere skræk og afskye at løbe
an eller springe over saadan spitzige Ender end over et gierde som kand staa lige
over ende, og paa det samme Riis og giersel kand befestiges paa grøften, siden liden
eller svageste ende kunde komme nedaf, saa og for at befæstige grøften, saa maatte
langs paa Grøfternes Rygning lægges et laug gode Græs Tørv paa Gierselet, saa at
det ikke enten af Vrid eller paaløb af Creaturer skal bortrives. Til alt dets yder-
meere oplysning hvorefter grøften med samme paalagde giersel skulle være conditio-
neret, saaledes dertil en afritsning med hosføyde alphabetisk forklaring.

Ved saadan Anstalt bør der baade sees paa Skovenes og bondens Conservation,
og derfor ville De samtlige udi Sessionens Herrer Deputerede søge at træffe det
Middel som kand conservere og forplante Skoven og ikke være bonden til alt for
stor afgang i hans Grund og gaards brug, hvorved efter mit formenende i Særdeles-
hed burde observeres,

I.) at disse Pladser allermeest skulle søges og tages af de udhugne Skove.

2.) Paa een Byes Rettighed ikke mere end en Plads indheignes, indtil dend igien
udlægges. Men paa de Stæder, hvor

3') af sig self ung Skov opskyder, som ikke har nogen synderlig tvang af Vilt eller
Græs, der findes Pladserne allene derved at der paa visse Aar lyses fred, at intet
derudi bliver huggen. Men som mand er kommen udi erfaring at de byer som ligger
nær ved indlukker eller indheigninger, gierne self, enten giør hull derpaa, for at
bøndernes Creaturer indløbe, eller og ganske stiæler det bort, saa maatte følge for
det.