Page 13 - Årsskrift 1964 fra Historisk Forening Værløse
P. 13

Værløse ved århundredskiftet


                                        Af Lars Nielsen.
             I disse år bliver hele Værløse kommune så omkalfatret,  at det om få år vil være
           svært at finde ud af hvordan det gamle bondesogn engang så ud. Landsbyen Bringe
           - der rimeligvis var den ældste bebyggelse i sognet - er allerede forsvundet for år
           tilbage. Lille Værløse bliver for tiden ombygge t til ukendelighed, og det er vel kun
           et spørgsmål om tid, når turen kommer til Kirke Værløse. Lille Værløse's gamle over-
           drev er blevet til Hareskovby.
             Disse ydre forandringer  ledsages af indre omvæltninger:  fra at være et udpræget
           bondesamfund  forvandles sognet til københavnsk forstad. Inden mange år vil hele
           kommunen være blevet til en stor soveby. Dog vil vi håbe, at sovebyens tristhed vil
           være afbrudt af mange gartnerier og en god del industrivirksomheder.
             Denne omkalfatring  af sognet begyndte ved sidste århundredskifte.  Københavns
           Vandforsynings pumpestation  ved Søndersø var dog blevet opført og udvidet gen-
           nem den sidste fjerdedel af det gamle århundrede.  Men i Ig05 kom Slangerupbanen,
           som folk havde ventet på i mange år. I Igog kom Værløselejren, der senere blev til
           Flyvestation Værløse. Udflytningen  fra København  begyndte, og sognets gamle ho-
           vederhverv, landbruget,  mistede sit gamle gode afsætningsmarked  på Københavns
           forskellige torve.
             Meningen med denne artikel skulle være at give et billede af forholdene i sognet,
           før disse forandringer  begyndte, og den der skriver artiklen er barnefødt i sognet.
           Hans slægt har boet der gennem århundreder,  så han fortæller ikke blot hvad han
           selv kan huske, men også hvad han har fået fortalt af sin forfædre. Endvidere støtter
           han sig til de af førstemaskinmester  J. K. Skov afskrevne folketællingslister fra 18go
           og 1go l, og til gamle landkort.
                                              *

             Ved folketællingen i 18go havde Kirke Værløse sogn - som det dengang altid
           kaldtes - 1428 indbyggere. Ved folketællingen i l go l var tallet faldet til 1350. Hvorfor
           mon det? Forklaringen skal nok søges i at sognets erhvervsliv stagnerede, især land-
           bruget, mens byen København voksede og voksede og opslugte alle de mennesker der
           ikke kunne skaffe sig føden i deres fødeby. Udvandringen  fra Værløse til København
           var betydelig i disse år.
             Ved folketællingen i IgOI havde sognet 38 personer over 70 år, og 436 børn på
           14 år eller derunder. Børnene udgjorde altså 33,8 pct. af den samlede fastboende be-
           folkning, idet vi ser bort fra 62 elever på Jonstrup Seminarium. Denne børneprocent
           var en del større end den er i dag.

                                                                                 II
   8   9   10   11   12   13   14   15   16   17   18