Page 18 - Årsskrift 1964 fra Historisk Forening Værløse
P. 18

værre. Andre vogne medbragte et læs hestegødning fra en stald i København. Dem
               var der endnu mange af, og gødningen var billig, 2 kr. pr. læs, og hestegødningen
               gjorde godt på jorden. Endelig var der en og anden vogn der havde et læs varer med
               til en købmand.
                 Man kunne også købe latrin i København. Men den måtte transporteres på dertil
               indrettede vogne og opbevaredes i jordkuler mindst hundrede alen fra alfarvej. Det
               forlangte politiet.
                                                  *

                 I historiens lange løb har der været perioder hvor udviklingen stod stille, somme
               tider gennem århundreder,  og der har været tider hvor den gik fremad med lange
               skridt. Aldrig har vor kultur dog undergået en så rivende udvikling som siden år 1900,
               og få steder har den haft så gennemgribende følger som i Værløse sogn. Hvis det med
               disse linier er lykkedes at tegne blot et svagt billede af den tid der er forsvundet, er
               hensigten nået.








                           Huset ved kirkegårdsmuren


                                      i Kirke Værløse


                                           Af Karl  K. Nielsen.
                 Først i august måned 1964 begyndte man nedrivningsarbejdet  af det gamle, grund-
               murede hus, der lå lige til højre for indkørslen til kirken.
                 Huset, matr. nr. 83, var vel 70-80 år gammelt, og der havde bI. a. været køb-
               mandsforretning  deri. Købmand Peter Christian Jensen havde forretningen i årene
               fra 1880erne til 1920erne. Ved nedrivningen viste det sig, at købmandens arkiv var
               brugt til isolering af loftsværelserne. I tusindvis af skrivelser, regninger og breve blev
               kørt til lossepladsen og brændt.  (Der var noget at gøre for samlere af danske fri-
               mærker).
                 Den sidste ejer af huset var murerarbejdsmand  Hans Andersen, der solgte ejen-
               dommen til Værløse kommune, fordi denne ved nedrivningen af huset ville få en
               større, åben plads foran kirken og mere parkeringsplads for de kirkesøgende.
                 Soklen til huset bestod af granitsten i et par lag over hinanden, vel ca. 50 cm,
               svarende til, at der var tre trappetrin fra fortovet. En af grundstenene var en fråd-
               sten, som må være kommet fra kirken, eller den har ligget i jorden fra kirken blev
               bygget. Et par frådsten ligger også andre steder i byen, f. eks. ved kommunalarbejder
               Evald Andersens hus og ved stien til kirkegårdens nordlåge.
                 Da gulvet i huset lå mindst 50 cm over vejens niveau, må man regne med, at der
   13   14   15   16   17   18   19   20   21   22   23