Page 17 - Årsskrift 1964 fra Historisk Forening Værløse

blevet oprettet en Arbejderforening, der ikke alene skulle samle folk til muntre sam-
menkomster, men også virke som sygekasse. Efter nogle vanskelige begyndelsesår blev
skovløber Jens Nielsen, Ryet, formand for denne forening. Han bragte den på ret køl,
så den ved århundredskiftet praktisk talt omfattede alle mennesker i sognet. Ikke
alene holdt man hver andenpinsedag en mægtig skovfest ved ønskebøgen i Lille Hare-
skov, men foreningen kom virkelig til at betyde noget som sygekasse, især for små-
kårsfolk. I sit arbejde for sygekassetanken havde formanden en god støtte i læge K.
Mørch, Farum. Desuden havde sognet ved århundredskiftet et par hundredmands-
foreninger, der også var en slags sygekasser.
Drikkeriet havde et omfang, og var en så stor social ulykke, at man i dag slet ikke
kan fatte det. Unge mennesker vil knap tro at det har været således. Men i 1895
stiftede skovløber Jens Nielsens søn, vognmand Niels Nielsen, Birkedal, en afholds-
forening, der kom til at betyde meget for sognet. På få år sank købmændenes brænde-
vinssalg til en fjerdedel, og folk brugte deres små penge til fornuftigere ting.
Loven om alderdomsunderstøttelse var vedtaget i halvfemserne, og en del fattige
mennesker fik nu alderdomshjælp, men ikke alle. Endnu rådede den opfattelse blandt
folk, at det ikke var helt pænt at tage mod hjælpen. Derfor sad mange gamle og halv-
sultede.

*

Hvis man en tidlig morgen stillede sig op ved landevejen mod Kollekolle ville man
dengang kunne se en strøm af bøndervogne og mælkeforpagterkøretøjer på vej mod
København, belæssede med sognets produkter til Københavns forsyning. Langs vejen
ville man også finde torvekoner, håndværkere og andre med ærinde i København,
stående og vente på kørelejlighed. For en ringe betaling, der altid tilfaldt kusken,
kunne de komme med. Når læsset var solgt kørte vognen ind i en af byens mange
gæstgivergårde for at bede. Nogle foretrak "Gardergården", andre "Tre Hjorte" eller
"Rosengården". De fleste holdt til i "Linden", Fiolstræde 34. Livet i gæstgivergården
var muntert. Her traf man folk med samme ærinder fra andre sogne, og her traf man
amagerbønderne. Her blev drukket øl, og her blev diskuteret torvepriser og heste, og
alle værløsebønder var misundelige på amagerbøndernes flotte køretøjer. De var rige
folk ude på Amager.
Og så gik det hjemad igen, men ikke alle kom lige tidligt af sted. En del havde fået
for mange øller, og så skulle tørsten måske endda slukkes efter i en af kroerne på
hjemvejen, "Lygtekroen", "Søborghus Kro" eller "Bagsværd Kro". Det var ikke så
godt. Når man kom hjem ventede det kedelige markarbejde, som nødvendigvis skulle
udføres, men for tit fik lov at vente. Der er ingen tvivl om at disse københavnsture
var usunde for mange af kørerne. Fornuftige bønder blev derfor selv hjemme og pas-
sede jorden, og lod en betroet husmand, der havde forstand på at handle, tage kø-
benhavnsturen. Han fik så tærepenge.
Ikke alle vogne kom tomme hjem. ogle medbragte et læs mask fra et af brygge-
rierne. Det var godt kreaturfoder. Masken gav megen mælk, men mager mælk des-