Page 10 - Årsskrift 1964 fra Historisk Forening Værløse

rids Nielsen have været Præst her i 40 Aar, og forudsat denne Oplysnings Rigtighed
skulde han, der døde 1612, altsaa være kommet hertil ca. 1572, selvom vi ikke
har sikre Oplysninger om ham før 1584, da han blandt Sokkelunds Herreds Præster
hyldede Tronfølgeren den lille Prins Christian, senere IV (Kirkehist. Saml. 2. Rk. IV
S. 405). Men da han nævnes som Nr. 2 i Rækken, er der Grund til at formode, at
hans høje Anciennitet skyldtes, at han havde været Præst i Værløse i adskillige Aar.
1593 fik Kirken sin endnu existerende store Klokke, og maaske har Hr. Laurids
været særlig aktiv ved Anskaffelsen, siden han sammen med Sognets to Kirkeværger
fik sit Navn derpaa (Danmarks Kirker, Københavns Amt I S. 640). I Mellemtiden
var Christian IV blevet Konge og søgte nu at faa sin Søn Christian (død 1647) an-
erkendt som Tronfølger, og baade i 1608 og 1610 hyldedes denne af Laurids Nielsen,
der nu som den ældste af Smørum Herreds Præster anførtes paa Førstepladsen (Kir-
kehist. Saml. 2 Rk. V S. 150).
Kort efter maa han dog være gaaet af, og Muus' Oplysning, at Eftermanden Hr.
Hans Kjuse blev kaldet hertil 6/ro 1612, kan vi tildels kontrollere ad anden Vej.
Nu var Kairnarkrigen brudt ud; Krige kræver som bekendt Penge, og i 1612 betalte
Hr. Hans i Værløse sin Extraskat (Rigsarkivet, Regnskab over Provsters og Præsters
Ekstraskatter, Registrant 108 B, Pk. Nr. 67). Formodentlig var han en Slægtning af
Karlslunde-Præsten Mads Kyse, hvis Søn Hans 1645 boede i Værløse Præstegaard
(Årsskrift 1962 S. 16), og maaske er han Fader til Hans Hansen Kyse, født ca. 1610,
Student 1630 og 1638 Præst til Nylarsker paa Bornholm (død ca. 1654).
Medens Kalmarkrigen i hvert Fald forløb forholdsvis godt, skulde det snart blive
værre, og længere ned i Aarhundredet kom Kejserkrigen, Torstenssonfejden og den
store Svenskekrig 1657-60. Alle krævede de store Skattepaalæg, og til Historikernes
Glæde er en Mængde Regnskabsbilag endnu bevarede. Saaledes finder vi Hr. Hans
som Skatteyder i 1627 samt fra 1633 til Paaske 1639. Ifølge Muus' Katalog døde han
i August 1639, medens Efterfølgeren Peder Lauritsen blev kaldet hertil 19/8, og
følgelig var det denne, der betalte Skatten for Mikkelsdag 1639 og følgende (Om
Skatterne 1645 og 1660 se Arsskrift 1962 S. 13 ff.).
Peder Lauritsen døde i 1649, og om ham skal til Slut blot nævnes, at skønt han j
Litteraturen Gang paa Gang tillægges Efternavnet Tuxen, skyldes dette utvivlsomt
en Forveksling med Præsten i Øster-Egedesborg Peder Lauritsen Tuxen, Broder til
den fra Svenskekrigene velkendte Ridefoged i Nordsjælland Lorentz Tuxen, og af
de Børn, som Wiberg i Præstehistorien tillægger Værløsepræsten, har han ikke An-
svaret for dem, som bar Tuxen-Navnet, men alene for Laurits Pedersen med Til-
navnet Værløse (siden Præst i Tingsted paa Falster). Selv blev Peder Lauritzen ca.
20 Aar gammel 1627 Student fra Københavns lærde Skole, og da Bispen 22/8 1639
ordinerede ham, kaldtes han Peder Lauritsen Kjøbenhavn (Kirkehist. Saml. 2 Rk. I
S·502).

Note: Kort tid efter modtagelsen af manuskriptet til denne interessante artikel erfaredes det,
al menighedsrådet i Værløse agtede at lade en præstetavIe opsætte i kirken. Historisk Forening
satte sig straks efter aftale med hr. Dahlerup i forbindelse med lærer Gerh. Thorsen og pastor
Erik Schwarz- ielsen, der naturligvis var glade for, at præsterækken kunne få den rette begyn-
delse. Tavlen ventes opsat i løbet af 1965.

8