Page 9 - Årsskrift 1964 fra Historisk Forening Værløse

sin Fæstebonde Torkil i Værløse, hvorfor han indstævnede Bonden til Stiftets højeste
Domstol Landemodet i Roskilde. Her fældedes Dom i Sagen, og Torkil fik Besked om
inden næste Paaske at betale skyldig Landgilde (Repertorium 2. Række II Nr. 404 I ) .
Men Tiden gik, uden at Torkil gjorde Mine at rette sig efter Dommen, hvorfor Bis-
pens Generalofficial (dvs. gejstlige Overdommer) i Begyndelsen af 1478 skrev til Præ-
sten ved Værløse Kirke, at han førstkommende Søndag i Kirken skulde paaminde
Bonden Torkil om inden 8 Dage at betale sine Restancer. Hvad der kom ud af Sagen,
ved vi ikke; men Præsten gjorde sin Pligt, skrev paa Dokumentets Bagside: "Exsequ-
tum est", dvs. det er udført, satte sit - nu desværre ødelagte - Segl ved Siden af og re-
turnerede Skrivelsen til Roskilde (sammesteds Nr. 4173).
Først godt 100 Aar senere tager Wiberg fat, og vi maa da med det samme afvise
hans første Meddelelse, at Rasmus Jensen var Præst her "maaske i 46 Aar" ; ja, tværti-
mod anfører det Værk, der normalt er Wibergs Kilde for Sjællands Vedkommende,
et gammelt Katalog over Stiftets Præster udarbejdet i 18. Aarhundrede af en Univer-
sitetspedel Muus: "hvorlænge veed Ingen at sige".
Heldigvis for os var samme Rasmus Jensen snedig, ja næsten lidt for smart. I 1560
var den kgl. Hofprædikant Mester Henrik von Bruckhofen faldet i U naade og havde
mistet sit Præbende, netop vort Værløse. I denne Situation saa Hr. Rasmus sin Chan-
ce og henvendte sig til Majestæten med Bøn om et kongeligt Beskyttelsesbrev. Et saa-
dant udstedtes IOI? 1561 med den sædvanlige Formular, at han maatte besidde sin
Præstegaard afgiftsfri t (Kancelliets Brevbøger 1561-65 S. 54), og da en ny Domkan-
nik fik Præbendet overdraget, nægtede han simpelthen med dette Brev i Haanden at
udrede de sædvanlige Afgifter. Den nye Besidder af Værløse Præbende klagede dog
omgaaende til Kongen, der allerede 12/1 I 156 I tilbagekaldte sit tidligere Brev under
Hensyn til, at han den Gang "ikke var rigtigt underrettet", hvorefter Værløsepræsten
fortsat havde at udrede sin aarlige Afgift "i Korn, Penge og Lam" (sammesteds S. 8I).
At Rasmus Jensen forsøgte dette lille Kneb netop i 1561, kunde tyde paa, at han
for forholdsvis nyligt var blevet Sognepræst i Værløse, og ved et lykkeligt Tilfælde
kan vi bevise, at det forholdt ~ig saaledes. Sognet regnedes da kirkeligt set med til
Sokkelunds Herred (verdsligt derimod under Ølstykke Herred), hvis Provst lige var
død. Derfor sammenkaldte Biskoppen Herredets Præster den 4. Juni 1561 til Glad-
saxe i Anledning af det nye Provstevalg, og som den ældste af Herredets Præster
blev da Hr. Elias i Værløse bedt om sin Stemme. Men da man ikke kunde enes, ud-
pegede Bispen fire Valgmænd, blandt hvilke den gamle Elias var med, hvorefter disse
valgte den nyligt tiltraadte Sognepræst ved Vor Frue Kirke, den kendte Salmedigter
og Salmebogsudgiver Hans Thomesen til Provst (Kirkehist. Saml. 4 Rk. I S. 445).
Da Hr. Elias saaledes 1561 var Herredets ældste Præst, er der ikke noget i Vejen
for, at han kan have siddet her fra Reformationen, ja maaske som Tilfældet saa ofte
var, var den sidste Middelalderpræst, der i 1536 "lod sig reformere". Gammel maa
han i hvert Fald have været; kun en god Maanedstid senere finder vi ham som oven-
nævnt afløst af Rasmus Jensen, der nu maa rykke ned som Nr. 2 iblandt Værløse-
præsterne, og i Stedet for at have siddet her "maaske i 46 Aar" maa vi formode, at
denne efter kun en halv snes Aars Forløb er afgaaet.
Ifølge det omtalte Katalog over de sjællandske Præster skulde Efterfølgeren Lau-

7