Page 8 - Årsskrift 1964 fra Historisk Forening Værløse

Naturligvis var det ikke Meningen, at Hr. Jens hver Søndag skulde tage hertil fra
Roskilde; den Slags havde man ikke altfor gode Erfaringer med, og for at Ordningen
ikke skulde blive til Gene for Sognebørnene, indsatte Bispen den sædvanlige og næsten
selvfølgelige Klausul i Dokur .entet, at Præbendets Indehaver skulde ansætte en Ka-
pellan, en saakaldt "evig Vicar", som skulde lønnes med "en passende Del" af Kaldets
Indtægter (se herom i Arsskrift I96 I S. 26 ff). Og da Stiftets Præster uddannedes i
Roskilde, har det næppe været til Skade for Sognet, der saaledes uanset Krisen skulle
være sikret kirkelig Betjening.
Knardrupmunkene hører vi intet om i Værløse, og forøvrigt havde de netop nu en
vanskelig Tid, idet de under Kongeløset simpelthen var blevet jaget bort (se Arsskrift
1960 S. Izf.). Tilmed tilhørte de - ligesom for Exempel Sorø og Esrum - den fornem-
me Cistercienserorden, der principielt var imod at udstationere sine Munke som Sog-
nepræster, og selvom Undtagelser fandtes, var det naturligvis kun til Klostrenes egne
Kirker, ikke til Roskilde Dornkannikers, at man kunde finde paa at udlaane præste-
viede Munke.
Med Hensyn til "den passende Del", som den evige Vicar skulde lønnes med, fand-
tes der i Praxis to Maader at ordne dette paa; enten kunde Sognets Indehaver optræde
som virkelig Sognepræst og selv indkassere Embedets Indtægter, afholde Udgifterne
og af det eventuelle Overskud udbetale Stedfortræderen den aftalte Løn, eller ogsaa
kunde han slippe for alt Besvær ved helt at overdrage Embedet med Indtægter og
Udgifter til Vikaren, der saa til Gengæld ydede Præbendets Besidder en fast aarlig
Afgift.
Ret naturligt blev især den sidste Metode populær; Kanniken fik en fast og sikker
Afgift, mens Vikaren fik større Interesse i at passe sit Kald, og da de to Gejstliges øko-
nomiske Mellemværende jo strengt taget var uden Interesse for Sognefolket, kom man
snart til at opfatte en saadan Kapellan som den virkelige Sognepræst, der blot havde
en "Prioritet" hvilende paa sit Embede. Hvornaar man i Værløse begyndte at ordne
sig paa denne Maade, ved vi ikke. Men da Roskildebispens Jordebog en god Menne-
skealder senere blev nedskrevet (ca. 1380), nævnes heri, at der da var Præstegaard i
Værløse, hvortil hørte "en hel Plovs Jord" (mon oprindelig en ca. 48 Tønder Land?).
Først i Aarene efter Reformationen faar vi omsider fuld Besked om dette Spørgs-
maal, idet Roskilde Domkapitels Jordebog af 1568 meddeler, at Præbendet Værløse
foruden Fæsteafgift af forskelligt Jordegods aarligt modtog 2 Pund Rug og 2 Pund
Byg (I Pund = 4 Tønder), samt 6 Lam, 6 Gæs og 10 Mark af Præsten i Værløse, en
Afgift, der omtales allerede 156I (venlig Meddelelse fra Dr. Arhnung i Roskilde,
der er i Færd med at udgive Jordebogen).
Dertil kom yderligere, at Præbendets Indehaver som en Slags Overkirkeværge mod-
tog eet Pund Korn af Kirken for det Tilsyn, han udøvede (Arsskrift 196I S. 28 og 30;
oplysende om disse Afgifter er ogsaa Sjællands Stifts Landebog 1567, se sammesteds
S. 3 I).
Hvilke Personer der saa beklædte Stillingen som Sognepræste-Vicar i Værløse, ved
vi intet om; thi den eneste Gang Værløsepræsten nævnes i Middelalderen, er han helt
anonym. Ogsaa andre Gejstlige i Roskilde havde Jordegods i Værløse, og i 1477 var
Besidderen af Sankt Magnus' Alter i Roskilde Hr. Jacob Jensen blevet Uvenner med

6