Page 7 - Årsskrift 1964 fra Historisk Forening Værløse

Lidt om de ældste præster i Værløse

Af Troels Dahleru p,

Blandt de mange og udmærkede Haandbøger, som danske Lokalhistorikere kan dra-
ge Nytte af, hører Wibergs Almindelig Dansk Præstehistorie ikke til de ringeste. Trods
sine aabenlyse Mangler er Værket stadig vor Hovedkilde til de fleste Sognes Præste-
lister; men desværre er netop for Værløse Sogns Vedkommende dets Oplysninger især
om den ældste Tid efter Reformationen meget beskedne (Bind III Side 645) :
Anm: Gudstjenesten besørgedes tidligere af Munke fra Knardrup Kloster.
I. 15.. Rasmus Jensen; "hvorlænge veed Ingen at sige"; maaskee i 46 Aar.
2. c. 1572. Laurits Nielsen i 40 Aar; (d. ca. 1612; hans Navn paa den store Klokke).
3. k. 6/101612. Hans Kjuse; (d. x/8 1639).
4· k. 19/8 1639. Peder Lauritsen Tuxen, f. Kbh. - etc.
Forlængst er man klar over, at dette snart 100 Aar gamle Værk trænger til en Af-
løser, og heldigvis arbejdes der ufortrødent derpaa. Men da det tager sin Tid, inden
en ny Præstehistorie foreligger, kan det nok have sin Interesse at faa selvet mindre
Supplement til ovenstaaende Fortegnelse og ikke mindst at faa rettet enkelte af de
mere typiske Fejl.
Wibergs Anmærkning om Forholdene i Middelalderen kan vi saaledes uden videre
stryge. Det var tidligere en almindelig Tendens at opfatte Klostrene som "Præstesko-
ler", og da der som bekendt i Nabosognet Ganløse laa et Kloster, sluttede man dri-
stigt, at Omegnens Præster nok kom herfra.
Tilfældigvis ved vi nu lidt mere om den Sag. Dengang den første Kirke blev rejst
i Værløse, har man formentlig ogsaa sørget for Præst dertil, selvom vi først i Aaret
134l faar en lille Smule at vide herom. Paa den Tid trak en alvorlig international
Landbrugskrise ind over Danmark, og blandt dens Følger var, at mange Sogne ikke
længere havde Raad til at have egen Præst, men, som Tilfældet endnu den Dag i Dag
er de fleste Steder, maatte slaa sig sammen to og to om een Sognepræst (jfr. Ballerup-
Maaløv, Slagslunde-Ganløse og utallige andre Dobbeltsogne ).
Ogsaa Højgejstligheden blev ramt, ret naturligt, da ogsaa dennes Indtægter hoved-
sageligt kom fra Jordegods; saaledes havde hver Domkannik i Roskilde sit Præbende,
paa een Gang Betegnelse for hans Embede og for hans Indtægter, dvs. det Jordegods,
som han i sin Funktionstid kunde raade over. For at afhjælpe Gejstlighedens vanske-
lige Stilling fik Bispen den Ide, som han her i 1341 fulgte med Hensyn til Værløse
Sogn, at henlægge Kirken til Kanniken Hr. Jens Nielsens Præbende, hvis Indtægter
saaledes forøgedes og det i en saadan Grad, at Præbendet sidenhen fik Betegnelsen
V ærløse Præbende.

5