Page 15 - Årsskrift 1962 fra Historisk Forening Værløse

v. Buchwald var i 1948 virksom ved Historisk Forenings stiftelse, og ved general-
forsamlingerne blev han kendt som en myndig og humørfyldt dirigent, som medlem-
merne var glade for. Han omfattede foreningen med varm interesse, og var altid
positivt indstillet for dens problemer. På vore vandreture indenfor hans område og
ved de enkelte foredrag, han holdt, fortalte han levende og interessant om skovens
bevoksning og drift, ofte krydret med små anekdoter, hvis pointe kaldte smilet frem.
Hans efterladte hustru, Else v. Buchwald, og deres tre børn er nu flyttet til Birke-
rød.
Karl K. Nielsen.

Værløse Sogn for 300 Aar siden

Af Troels D'ahlerup

Skønt videnskabelig Statistik er en forholdsvis ny Opfindelse, og til Exempel vor
ældste egentlige Folketælling først er fra 1769 (NB: kun Optælling, uden Personoplys-
ninger), har vi dog et ret beset forbløffende stort Talmateriale til Belysning af Befolk-
ningsforhold i ældre Tid. Grunden til en saa gammel statistisk-topografisk Interesse er
- man fristes til at sige: naturligvis - overvejende af financiel Natur; Formaalet der-
med vil næsten altid vise sig at være Ønsket om at kunne konstatere Befolkningens
Skatteevne.
Skønt Staten, det vil i ældre Tid sige Kronen, i Teorien formodedes at kunne be-
stride sine Opgaver ved Indtægterne af Krongodset, maatte der dog Gang paa Gang
udskrives extraordinære Skatter, og ikke mindst fra Christian IV's senere Aar vok-
sede Skattebyrden stærkt grundet den kostbare og fejlslagne Udenrigspolitik.
Under Torstenssonfejden, hvor Jylland blev besat af Fjenden, og Fyn og Skaane
dannede Opmarchbasis for de danske Hærstyrker, havde Regeringen som Skatte-
objekt da alene den sjællandske øgruppe tilbage. I denne fortvivlede Situation greh
man nu til et ellers ganske usædvanligt Middel, i Stedet for de almindelige, paa
Bondegaardene hvilende Skatter at udskrive en Hovedskal paa hele den sjællandske
Befolkning over 15 Aar.
Af praktiske Grunde paalagdes det Sognepræsterne at udfærdige Fortegnelser
over Indbyggerne i deres Sogne, og skønt flere af disse ældste "Folketællinger" siden
er gaaet tabt, er vi saa heldigt stillede, at det af Hr. Peder Lauridsen "Tuxen" (Sog-
nepræst til Værløse 1639-49) udfærdigede Mandtal, dateret Værløsemagle den 9.
Juni 1645, endnu er i Behold- sammen med en Fortegnelse over Præsts og Degns
Tjenestefolk-, medens de højere Stænder, som skulde yde betydeligt større Beløb end
Bønderne og Almuen, ikke findes anført i dette MandtaJ3. Adel fandtes der ingen af
i Værløse Sogn; men Gejstligheden, dvs. Præst og Degn med deres Husstande, op-
tegnedes af Herredsprovsten, der foruden den Liste, som skulde tilstilles Renlekam-
meret (Datidens "Finansministerium"), skulde sende en Kopi til Danske Kancelli
("Ministeriet for civile, ikke-financielle Anliggender", der bI. a. ogsaa tog sig af Kir-
kesager). Og medens Rentekammerexemplarerne forlængst er sporløst forsvundne,
kan vi glæde os over, at man i Kancelliet tog bedre vare paa sine gamle Arkivalier+