Page 19 - Årsskrift 1962 fra Historisk Forening Værløse

i Værløse, og lægger vi forsøgsvis ro % til det i 1660 opgivne Tal (og dermed stoler
blindt paa Skatteligningens Effektivitet!) maa vi altsaa antage, at der da kun skulde
have boet godt 300 Mennesker i Sognet, et forbløffende lavt Tal i Betragtning af,
at den første Tælling af 1769 anfører 700 Indbyggere her, og med Befolkningens
traditionelt indgroede Mistillid til Regeringens Motiver for en saadan Tælling har
man sikkert heller ikke i 1769 Grund til at antage, at alle er kommet med.
1645-Tællingen er langt vanskeligere at benytte; ganske vist kendes her Præsts
og Degns Husstande, men til Gengæld mangler al.le under 15 Aar, og det er uvist,
hvorledes Befolkningens Aldersfordeling da var. Af I660-Mandtallet fremgaar, at der
da var 78 hjemmeværende Børn (28 %), hvortil paa den ene Side skal lægges min-
dreaarige Børn, som kan have været ude at tjene (dvs. er opført som Tyende i andre
Husstande), samt fradrages eventuelle hjemmeværende Børn over 15 Aar; saa man
gør nok klogt i med Johan Grundtvig at antage, at Børn under 15 Aar - ligesom
forøvrigt i 1769 - udgjorde Y3 af Befolkningen, dvs. at der til det for 1645 angivne
Tal skal lægges 50 %.
Prøver vi da at lægge 50 % til de 258 opgivne Personer, hvortil kommer 8 "gejst-
lige" (5+50 %) samt et uvist Antal forarmede (anslaaet til 5 %), naar vi med stor
Usikkerhedsmargin frem til, at der i 1645 skulde have været godt 400 Indbyggere
i Værløse; et Tal, der bedre lader sig sammenligne med de 700 i 1769 (som allerede
i 1787 var vokset til 764). Bemærkelsesværdigt er Faldet paa 100 Mennesker, fra
ca. 400 i 1645 til ca. 300 i 1660; men netop denne Nedgang lader os fæste Lid til
vore Tal, da den svarer smukt til det af Aksel Lassen udregnede Fødselsunderskud
paa 101 Personer fra 1652-60. Aarsagerne til dette Forhold er naturligvis tildels
Krigens direkte Følger, saaledes var der ikke langt fra Værløse til det svenske Hoved-
kvarter omkring Brønshøj 16; men nok saa meget betød det, at der netop fra 1652
grasserede en voldsom Pest paa Sjælland.
Det klareste Billede faar vi af Forholdene i de mindre Bebyggelser, som lettest
kan identificeres og sammenholdes saavel 1645 som 1660. Saaledes boede der paa
Borupgaard 1645 Bonden, hans Hustru, 2 Karle og 2 Piger samt Tingskriveren med
Hustru, 2 Døtre, Tjenestedreng og Pige samt eventuelle skattefrie Børn under 15
Aar, medens der 1660 boede et Ægtepar og en Pige, dvs. en Nedgang fra mindst 12
( + 50 % = 18) Personer til 3!!! Man føler sig unægtelig fristet til at insinuere et
kolossalt Skattesnyderi, hvis ikke der som nævnt virkelig var konstateret tungtvejende
Aarsager til Befolkningsnedgangen.
Mindre grel, men dog konstaterbar, var Nedgangen for KollekolIe. Her boede
1645 to Bønder og to Husmænd med deres Hustruer; der fandtes - hos en Husmand
- et hjemmeværende Barn, en Pige, over 15 Aar; den ene Gaardmand havde saavel
Karl, Dreng som Pige, den anden blot Karl og Pige, dvs. ialt 14 voksne (+50 % =
21 Personer). I 1660 boede her ligeledes fire Ægtepar, som da havde fire hjemme-
værende Børn; men af Tjenestefolk fandtes (eller opgaves!) kun en Dreng, dvs.
ialt 13 Personer. Bemærkelsesværdig er især Nedgangen i Tjenestefolk, hvad der
vel først og fremmest skyldes, at Bønderne i de svære Tider har haft haardt ved at
udrede Folkelønningerne (hyppigt omflyttende Tjenestefolk kan dog tænkes at have
undgaaet "Selvangivelsen"). Saaledes fandtes der 1645 af Tjenestefolk i hele Sognet