Page 16 - Årsskrift 1962 fra Historisk Forening Værløse

Fra Sogn til Sogn er der selvfølgelig stor Forskel paa disse "Folketællinger". Nogle
Præster har været mere omhyggelige end andre; enkelte har saaledes samvittigheds-
fuldt optegnet samtlige Beboere i deres Sogn, i saa Fald forsynet med Aldersangivelse
eller i det mindste med Paategning om, hvorvidt de var over eller under de for
Skattepligten kritiske femten Aar. Næsten med Beklagelse maa vi dog konstatere, at
Hr. Peder simpelthen har gjort sin Pligt og alene optegnet, hvad han skulde, dvs. at
vi i hans Fortegnelse savner Børn under 15 Aar, hvilken Alder Regeringen formentlig
havde valgt, fordi mindre Børn vel var hjemme, de ældre derimod ofte ude at tjene,
dvs. i Stand til selvstændigt at kunne betale Skat. I hvert Fald er det i 1645 kun et
Faatal af hjemmeværende Børn (dvs. over 15 Aar), som vi her støder paa.
Freden i Brømsebro og Frederik III's Tronbestigelse 1648 bragte ingen Bedring i
Landets anstrengte Økonomi, og skønt vi ikke med fuld Sikkerhed kan angive For-
maalet med de følgende Indberetninger, som naturligvis ligeledes paalagdes Præ-
sterne, tør vi vel gætte paa, at ogsaa disse paa en eller anden Maade har skullet tjene
Statskassen til bedste. I hvert Fald forlangte Kongen 1651 Besked om hvert Sogns
Tiendeydere i hele Landet, det vil i Praxis sige Antallet af Bondegaarde, hvilke groft
skulde grupperes efter Størrelse i hele og halve Gaarde og Bol. Den nye Præst, M a-
gister Peder Jensen Bircherod (Sognepræst her 1649-73) besvarede dette Paabud
med en endnu bevaret Redegørelsev, og disse Indberetninger udgør en særdeles
vigtig Kilde til dansk Landbrugshistorie''. Tilsvarende maatte han kun faa Aar senere
atter gribe Pennen, idet han 1657 (dateret 15. November) afgav en summarisk Over-
sigt, denne Gang ikke blot over Gaardene, men ogsaa over Husene, samt disses Ejere,
hvilket sidste han dog kom nemt om ved, da al Jord i Sognet (bortset fra Præsts og
Kirkes) tilhørte Kronen".
Atter kom Danmark ud i en for Landet ulyksalig Krig, og ved Karl X Gustavs
Angreb blev denne Gang ogsaa Sjælland udsat for Krigens Rædsler. Efter Freden i
1660 stod man igen med næsten uløselige Finansproblemer, og endnu engang søgte
man ved en Hovedskat at fylde Statens slunkne Kasse. Hvor katastrofal Situationen
nu var, fremgaar af, at denne Gang skulde samtlige Indbyggere uanset Alder betale,
idet alene Tiggere og bevisligt forarmede naadigst slap derfor. Ogsaa disse hertil hø-
rende Skatternandtal er kun tildels bevarede, men stadig er vi i den lykkelige Situa-
tion, at Listen over Værløse Sogn er i Beholds.
Paa Grundlag af dette ganske omfattende statistiske Materiale kan vi nu tegne et
ret nøjagtigt Billede af Værløse Sogn omkring Midten af 17. Aarhundrede. Omen d
Sognets Grænser naturligvis ikke lader sig bestemme i Detailler, konstaterer vi dog,
at der fandtes de selvsamme Bebyggelser som ogsaa senere, dvs. at dets Omfang i
Hovedtrækkene ikke har forandret sig. Laa saaledes Sognets egne Grænser fast, var
dets Forhold til de højere administrative Inddelinger nærmest kaotisk. Medens Vær-
løse i Middelalderen havde været regnet med til Sokkelund Herred, kom det - vist
kort efter Reformationen - til det nyoprettede Ølstykke Herred, saaledes 1567, hvor-
for det er i dette Herreds Tingbøger og Skifteprotokoller, at man paa denne Tid
skal søge Oplysning om dets Beboere. Gejstligt set kom Sognet derimod til at høre
under Smørum Herredsprovsti, hvorfor de ovennævnte Præsteindberetninger ligger
samlet blandt de øvrige fra dette Herred.