Page 11 - Årsskrift 1962 fra Historisk Forening Værløse

solgte gården og flyttede til Stengårdsmarken i et lille hus. Hun blev gift; men det
var vist ikke så godt. Jeg talte med hende kort før hendes død; da gik hun på arbejde.
Om forholdene på gården skal jeg nævne følgende: Lys i stalden var der kun
juleaften, når Jane skulle malke. Lygten var med 4 glas og træramme; den stod
Peter og holdt, imedens der blev malket, og når det var slut, blev lygten slukket og
sat på loftet igen.
En greb blev der aldrig brugt i stalden; køer og heste kunne nemt sparke ud og
stikke sig på dens grene. Trillebør fandtes ikke på gården; gødningen fra hestene
blev båret ud i en avnekurv. Kogødningen blev fejet ud med en riskost; det var for
det meste så tyndt. Kærnen, som køerne fik, bestod af skåret halm, og det var Janes
bestilling at give dem det foder. Der var 12 køer, og de gav fra 14-16 potter mælk
tilsammen. Når køerne kom på græs om foråret, gik jeg ikke i skole; først når
køerne kom på stald til jul, begyndte jeg skolegangen igen. Jeg har været ude på
Dal og hente køer hjem i snevejr, før kom de ikke på stald.
(Ovenstående er skrevet til Historisk Forening i 1953, da Hans Chr. Jørgensen
var skovløber og boede i Skolekrogshus i Nørreskov. Nu i 1963 har han suppleret
det med følgende, og vi gengiver til sidst de to sange, som Peter og Niels Christensen
skrev til sygekassens 50-års jubilæum).
Kosten var meget enkel. Efter staldtjeneste om morgenen fik vi kaffe med lidt
brød. Frokost bestod af et par rundtenommer med ost og syltetøj. Når jeg var i
skole, løb jeg hjem og måtte spise det sidste af rundtenommerne på vejen derhen igen.
Til middag kl. 12 fik vi megen mælkemad eller suppe, gule ærter og lign.; kun en
ret mad. Om sommeren bestod middagen oftest af tykmælk med revet rugbrød og
sukker. Når jeg skulle ud på overdrevet på Dal (nu Jomfrubakken), fik jeg et par
stykker mad med, som jeg somme tider byttede med min søster, som da boede sam-
men med far i Jens Larsens hus i Strædet. Kvældsnadver fik vi aldrig; jeg var jo
den eneste fremmede i huset dengang.
De kom kun sammen med sognefogeden Villiam Olsen, Annexgården, nu og da.
Steg og lignende fik vi aldrig til daglig; kun ved høstgildet blev der ikke sparet.
Ved en lejlighed spurgte Peter Christensen: "Hvad vil I helst have, flæskesteg eller
lammesteg?" Og da der blev svaret: "Begge dele!" sagde han: "Så får vi ded." Så
blev jeg sendt til Farum med et ungt får, som slagteren skulle ordne; men da jeg
næste morgen kom ned i marken, stod fåret der. Så måtte jeg af sted igen. Slagteren
sagde, at jeg kunne binde fåret i en bås; men jeg sagde, at han måtte hellere slagte
det med det samme, så løb det ingen steder. I høstgildet deltog de husmænd og koner,
som havde hjulpet ved høsten.
Kirstine stod for madlavningen; Jane havde mest med udearbejdet at gøre, og
hun passede aitid malkningen. Niels Christensen fodrede altid dyrene.
Aftenerne tilbragte jeg som regel hjemme eller legede med de andre børn i lands-
byen; men når jeg var træt, gik jeg tidlig i seng. Det var ellers ikke noget hyggeligt
karlekammer; det var samtidig seletøjskammer, og kunstgødningen blev altid opbe-
varet der. Loftet var stængetræ med halm eller hø over, og rotter og mus var altid
gæster. Lys brugtes ikke.
Jeg blev altid behandlet og tiltalt pænt og fik aldrig øretæver eller anden straf.

9