Page 13 - Årsskrift 1962 fra Historisk Forening Værløse
P. 13
Mel.: Og det var i Aaret Attenhundrede og syv ...
Vi kommen er til Gilde i Aften og vi skal
Jo rigtignok os her til Festen more,
Ja vi vil nu ha' os et storartet Knald,
Tænk blot vi har Musik over Borde.
Og vi kan jo spise lige saa meget som vi vil,
Og drikke godt med Snapse og Bajere dertil,
Og siden saa rundt paa Gulvet vi vil
Jo prøve at faa Benene rørte.
Om ogsaa Fatter han skulde faa en lille Bjørn
At gaa og trække om med hernede,
Det gjør slet ingen Ting for baade Kone og Børn,
Jo ogsaa nu her er tilstede.
Og dersom at Dyret skulde blive altfor slem,
Saa kan de jo nok følge Fatter hjem,
Dog først i Morgen, naar Klokken den er fem,
For før er vort Gilde ej tilende.
Vor kære Forening snart er en gammel Svend,
Halvtreds Aar har den nu lagt tilbage,
Men vi haabe og ønske dog alle at den
Endnu maa opnaa mange Levedage.
Men i Aften vil vi ej ha'e Attest fra Doktoren,
For fejler vi noget vi gaar til Mourits Madsen hen
Og faar lidt godt at drikke, Du kan tro mig min Ven,
Du skal lige straks se at det hjælper.
Og alle vore Damer de kære, søde smaa,
Som kommen nu er her tilstede,
De sidde allesammen og vente jo paa
At vi en Dans med dem snart vil træde.
Men allerførst dog deres Skaal vi drikke nu vil
Og takke dem fordi de er kommen hertil,
For var de bleven hjemme blev vi narret April.
Gid vore Damer længe maa leve!
N. Kristensen
I I