Page 17 - Årsskrift 1962 fra Historisk Forening Værløse

I 1651 opgaves Antallet af Tiendeydere i Værløse Sogn til 30, dvs. at vi finder 30
egentlige Gaarde, og det saavel 1645 som 1657 (formentlig ogsaa i 1660; men Mand-
tallets Opstilling er mindre overskuelig, sandsynligvis fordi adskillige Gaarde da havde
flere Familier boende). At Gaardtallet var ret konstant, fremgaar af, at vi saa tidligt
som 1567 finder 33 Tiendeydere her", medens Antallet af Huse øjensynligt var gaaet
betydeligt frem. 1567 fandtes blot 12 "Gaardsæder" (hvad der her vist blot betyder
hoveripligtige Husmænd) samt to til Præst og Kirke hørende Huse. 1645 indberettes
der at være 30 almindelige Huse, hvortil kom, at Præsten havde 4 Huse i Kirke-
værløse, medens Sognefogeden Niels Jensen havde 3 Huse i Lilleværløse. Ogsaa 1657
angaves der at være 30 Huse, men det er uvist, om Præstens og Sognefogedens er
medregnet deri; og med mindre ogsaa Husene i 1660 var fyldt med flere Familier -
hvad enkelte givet var, - maa Tallet da være noget forøget. Til Sammenligning skal
blot bemærkes, at i Christian V's Matrikel 1682 regnedes der med 32 Gaarde i Vær-
løse Sogn, (heri medtalt saavel Præstegaarden som Jonstrup Mølle), samt 37 Huse,
altsaa nøjagtig det samme som i 1645.
Af .Landsbyer fandtes den Gang Værlesemagle, som 1645 havde I I Gaarde og 15
Husmænd samt Præstens 4 Husmænd, Præstegaard samt Degnebolig (1682: 12
Gaarde + 2 I Huse); Værløselille med 10 Gaarde, 1 1 Husmænd samt Sognefoge-
dens 3 Husmænd (1682: 10 Gaarde og 12 Husmænd ), og Bringe ("Brenge") med
6 Gaarde og 2 Husmænd (= 1682). Derudover fandtes af Bebyggelser K ollekolle
("Kollekold" ) med 2 Gaarde og 2 Husmænd (1682: 2 Gaarde og 1 Husmand);
Borup, ogsaa kaldet Borupgaard, som normalt kun havde een Bruger; dog boede der
ofte paa den store Gaard andre til Leje, saaledes 1645 Tingskriveren til Ølstykke
og Smørum Herreder Jens Bang (1682: 1 Gaard og I Hus), samt [onstrup, der da
kaldtes en Mølle, men med Jord til (1682: I Gaard). I Følge Præsteindberetningen
af 173810 havde her tidligere været 2 gode Gaarde foruden Møllen (som nævnes i
1567); men senere var det meste af Jorden lagt ud til Kongens Græsvang, og det
uden at Præsten havde faaet Erstatning for den deraf følgende Nedgang i hans Ti-
ende.
Det er en forbløffende Hukommelse, den Værløsepræst her lægger for Dagen, da
det smertelige Tab var sket mere end 100 Aar tidligere. Da denne for Præstens Øko-
nomi saa tragiske Affære hidtil ikke har været fyldestgørende behandlet (J. P. Jør-
gensens meget gamle Afhandling om Jonstrup, som genoptryktes i Aarsskrift 1961
S. 4 ff, behandler dette Spørgsmaal ret summarisk), skal jeg her søge at ridse Hoved-
linierne op.
Sommeren 1605 brændte begge de to Gaarde i ]onstrupll. (Laurids Ebbesen af
Adelsslægten Udsøn var ikke Ridefoged, men selveste Lensmanden paa Københavns
Slot; hvor Jørgensen har de nedbrændte Huse fra, ved jeg ikke). I 16I4 brændte
ogsaa Møllent+, og vort Kendskab til disse to Katastrofer skyldes alene de kg\. Ordrer
om Genopbygningen, som sikkert er blevet iværksat; thi først flere Aar senere regi-
streres igennem Regnskaberne for Københavns Len en anden Ordning i Jonstrup.
I Lensregnskabet for 1622-2313 faar vi tilmed en komplet Redegørelse for Sagen,
at der oprindelig var to Gaarde i Jonstrup, af hvilke Herredsfogeden i Ølstykke Her-
red, Jens Olufsen (ca. 1620), havde den ene som sin Løn, medens Mølleren havde