Page 18 - Årsskrift 1962 fra Historisk Forening Værløse

den anden. Men 1621 lod Kongen begge Gaarde nedbryde og Jorden udlægge til
Eng, dvs. til Græsning og Høslet for de til Hoffet og Centraladministrationen hø-
rende talrige Heste. I 1623 genoprettedes derimod Møllen, som bortfæstedes til Cort
Skovrider (ogsaa kaldet Cort Frederik Skovfoged) i Ballerup, hvis Enke Kirstine
endnu boede her i 1645. Derimod synes den gamle Jonstrupgaard at have faaet Lov
til ganske stille at forfalde; thi 1626 fik Lensmanden paa Københavns Slot Ordre til
at tage Tømmeret af Joenstrup Hus, der for nogen Tid siden er faldet ned, i For-
varing-+.
Dermed var "Ridderborgen" Jonstrup ude af Sagaen, og i Stedet for de to Gaarde
og en Mølle fandtes der blot Møllen, ganske vist nu med Landbrug til, samt Kronens
Enge her.
Ogsaa om Gaardenes Størrelse faar vi (summarisk) Besked i 1651- og 1657-Ind-
beretningerne, der som nævnt specificere r dem efter H elgaarde og Bol (dette sidste
flertydige Ord staar her blot for 1% Helgaard ), og vi ser, at her, som almindeligt
paa Sjælland, regnedes en Helgaard for 8 Tønder Landgildehartkorn (et Bol er
altsaa lig 12 Tønder osv.). Efter Matriklen af 1682 blev Taksten dog betydeligt for-
højet, idet Bolet her gennemsnitligt takseredes til ca. 25 Td. Hartkorn, en Helgaard
altsaa ca. 16 Tønder, dvs. dobbelt saa meget som efter den gamle Beregning, saa vi
maa antage, at ikke blot har Gaardene været ret store, men Jorden ogsaa temmelig
god. Dog var der indbyrdes betydelige Forskelle ligefra Borupgaard paa et helt Bol,
hvilken Størrelse ellers kun een eneste Gaard havde (i Lilleværløse ), og ned til en
lille Fjerdingsgaard (smstds.). Flest var der af Halvgaarde (7 i Kirkeværløse, 4- i
Lilleværløse og alle 6 i Bringe) ; halve Bol (% Helgaard ) finder vi i Kollekolle (2), j
Kirkeværløse (2) og i Lilleværløse (I), medens Helgaarde (% Bol) kun fandtes i
Kirkeværløse (2) og i Lilleværløse (3).

Skole hører vi ikke om i Sognet, skønt der 1645 fandtes Skolemester saavel i Balle-
rup og i Herstedøster som iSlagslunde - Ganløse og i Stenløse - Viksø; men for-
mentlig har Degnen Laurids Hansen Kiudh, død % 1652 (NB: ikke "Mourids"
som Anders Pedersens Degnehistorie kalder ham) i Forbindelse med Kathekismus-
undervisningen bibragt Børnene nogen Læsefærdighed. I Hr. Peder Lauridsens Præ-
stegaard boede 1645 foruden hans Hustru og øvrige Husstand en Student ved Navn
Hans Kiuse (Hans Madsen Kyse, Student 1644, siden Præst i Ramløse-Annisse, Søn
af Præsten i Karlslunde), vel en Slægtning af Præstens Forgænger Hr. Hans Kjuse,
Sognepræst 1612-3 g.
Til Slut skal berøres det vanskelige Spørgsmaal om Sognets datidige Indbygger-
antal. 1645 opgives 258 skattepligtige Personer, i 1660 278 (NB: kun Familieover-
hoveder anføres ved Navn), hvortil skal lægges "Standspersoner", dvs., Præst og
Degn med deres Husstand, Fattigfolk, samt i 1645 Børn under 15 Aar. Saavel i
Johan Grundtvigs nedennævnte Arbejder som i Aksel Lassens 15 lægges til de opgivne
Tal 5 % for Standspersoner og endnu 5 % for absolut forarmede; men medens dette
naturligvis er berettiget for en hel Landsdel under eet, bliver Beregningen højst usik-
ker, naar vi som her begrænser os til et enkelt Sogn. I Mangel af sikre Tal maa vi
saaledes nøjes med et Indtryk af Størrelsesordenen for det datidige Befolkningstal