Page 23 - Årsskrift 1962 fra Historisk Forening Værløse

Udsigt mod udgravningsfeltet, lige over X. Foto: Bølling.

den tid var der store jorddynger og kæmpemæssige huller at forcere og i lange tids-
rum ingen trappe at gå på.
Det øverste jordlag på skrænten var nedpløjet muldjord fra bakketoppen, og mens
det højest oppe kun var et spadestik dybt, blev det tykkere nedefter. øverst oppe
var der under muldlaget et lag sort kulturjord på 5-10 cm. Midt på skråningen var
der et muldlag på 40-50 cm, og nederst et lag på 50-75 cm. Kulturlaget var midt-
vejs og nederst henholdsvis 50 og 75 cm. Hvad der fandtes af skår og metal i det
øverste muldlag var altsammen fra ca. i Soo-tallet til vor tid, medens alt, hvad der
var i det sorte kulturlag, var fra oldtid.
Lagenes fremkomst må være sket på den måde, at det øverste muldlag er kommet
ned over kulturlaget fra jernalderen på grund af dyrkning gennem århundreder.
Man har stadig pløjet fra det høje mod det lave, hvad der jo også sker i dag. løvrigt
har selve naturens nedbrydende kræfter jo også spillet en rolle.
Kulturlagets fremkomst skyldes sikkert, at affald fra mennesker og dyr er blevet
kastet rundt om husene ovenfor skrænten og ned ad denne. Lagenes tykkelse synes
at vise, at også dyrenes gødning må være gået den vej; thi kun ved meget organisk
materiale ville laget blive så tykt. Da fund tætheden af skår og andet ikke var sådan,
at det kunne tydes som affaldsbunke fra køkkenet, må også dette pege på, at det
også er dyrenes mødding, vi har gravet i. Den stærke sortfarvning tyder ikke alene
på sod og trækulspartikler, men også på gødningsjord. Muldjorden syntes at være
rødagtig imod kulturlagets kulsorte udseende.
I laget fra jernalderen fandtes foruden potteskår en ravperle, en bronzepincet, et

21