Page 8 - Årsskrift 1962 fra Historisk Forening Værløse

Det gamle alterfundament. Kirkens østgavl ses bagved. Foto: Asger Hansen.

Vi skrællede lerlaget af i tynde lag og kom ned i den oprindelige muldflade eller
gamle markflade.
Der blev fundet nogle oldtidspotteskår i mulden, og på ornamentikken kunne vi
skønne, at det var fra jernalder, måske vikingetid.
Af stolpehuller blev der fundet nogle få; men ingen af disse var ældre end kirken.
Nogle indeholdt rester af små, tilspids~de pæle, og det var let at fastslå, da de stod
i række på begge sider af midtergangen, at de har holdt stolestaderne på plads og
derfor var pløkkede ned gennem lergulvet. De større stolpehuller må være tegn på
rejsebommenes plads, f. eks. fra kirkens bygning, eller da man murede hvælvingerne
eller har repareret disse.
Det kunne se ud til, at niveauet på kirkens gulv har været udjævnet en gang efter
bygningen, idet der ved sydsiden i skibet kun var et tyndt muldlag, mens der i nord-
siden var et endog meget tykt lag. Dette må skyldes, at kirken ligger på en skrænt
eller på siden af en bakke, for at sige det på en anden måde, og endnu kan man gå
udenfor sydsiden af kirken og se ind ad vinduerne, mens man inde i kirken er nødt
til at gå op på en stige for at se ud på kirkegården.
Man skulle synes, at det var naturligst at placere en kirke på bakkens top, som
ligger indenfor kirkegårdens område, og det må have sin årsag, når man ikke har
gjort det. Der siges da også, at Frederikssundlandevejen har gået over bakkens top
på sydsiden af kirken, og at man har fundet hustomter på præstegårdens grund ved
siden af kirken, som viser, at de har ligget ved den gamle vejføring, og vejen har da
også gået syd om gadekæret. Hvis vejen i oldtid og middelalder har haft et andet
6