Page 274 - FuresøHistorien, bind 1
P. 274

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 3 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04












                        4 Mødet med en ny tid





                        4.1 Alt ændres                           Man skal ikke mere leve i angst for pine i
                        Det var en stor begivenhed, da Sjællands bi-  skærsilden eller spekulere på, om man nu har
                        skop, Peder Palladius, omkring 1540 for første  gjort tilstrækkeligt med gode gerninger i form
                        gang besøgte de to sogne Værløse og Farum.  af pilgrimsvandringer, ydet betaling for helge-
                        Man havde fået en ny konge, Christian III, der  ners forbøn, eller givet almisser til de fattige
                        nu skulle genrejse landet efter en ødelæg-  for at sikre sin frelse. Nu lever vi i »evangeliets
                        gende borgerkrig. De fleste kunne stadig hu-  klare lys« og ikke i papistisk mørke.
                        ske, hvor besværligt det var at køre varer ind til  Han talte varmt om det gode ved at under-
                        København under krigen. I kirken havde de  vise børnene, og betonede, at alle havde ret-
                        hørtpræstenfortælleomdennyeformforguds-  tigheder og pligter over for hinanden, og adva-
                        tro, protestantismen, som nu skulle gennem-  rede de unge mod løsagtighed. Han opfor-
                        føres, og hvor alle de kære gamle ritualer og  drede sine tilhørere til at være glade og tilfø-
                        skikke ikke mere var duelige. Hvad mon alt  jede, at det er livsforlængende at være glad i
                        dette ville betyde for folks hverdag? Det har  stedet for »at tænke ondt og se sur ud«, og at
                        man givet snakket meget om, ikke mindst når  det var i orden en gang imellem at drikke en
                        bønderne vendte hjem fra turene til Køben-  skål med hinanden.
                        havn og dér havde erfaret om alt det nye. Og nu  Hans tilhørere glemte aldrig denne ople-
                        blev de kaldt til de lokale kirker for at høre,  velse. Han tilsagde dem jo på kongens – og
                        hvad deres nye biskop havde at sige. Det var  Vorherres vegne – en sikret tilværelse som
                        de ikke vant til, og frygtede nok mest en præ-  samfundsborgere, hvis de blot passede deres
                        stelig tordentale.                    dont og opførte sig ordentligt. Biskop Palla-
                           De troede derfor ikke deres syn og hørelse,  dius fremlagde ved den lejlighed klart og utve-
                        da bispen med sit lille følge stille og roligt gik  tydigt en slags kontrakt om end uskrevet mel-
                        ind i kirken, mens de alle rejste sig. Han satte  lem konge og folk.
                        sig øverst og begyndte at tale til dem, som  Måske især bønderne har givet aldrig
                        kendte de hinanden på forhånd. Han brugte  glemt denne dag, og som indledning til beskri-
                        dereshverdagssprog,ligeudafposen,nårhan  velsen af bondesamfundet, lægger denne ind-
                        forklarede hvad den nye samfundsorden gik  ledende beretning en slags grundlag for den
                        ud på. Kongen var indsat af Gud og kun ansvar-  nye tid, hvor landet igen blev samlet efter bor-
                        lig over for ham. I forhold til Ham var alle lige,  gerkrig og reformation.
                        men i verden var det anderledes.
                           »Det verdslige rige kan ikke bestå, hvor der  Furesøegnen
                        ikke er ulighed mellem mennesker, således at  Beskrivelsen af Furesøegnen i perioden 1536-
                        nogle er frie, andre fattige, nogle herrer og an-  1660 handler om de bondesamfund, der eksi-
                        dre undersåtter.«                     sterede i landsbyer og bebyggelser i Farum og
                           I det daglige arbejde skal bonden, hu-  Kirke Værløse sogne, og som fysisk ikke æn-
                        struenogtyendettjeneGudogmedmennesket  drede sig særlig meget i denne periode. Ho-
                        og glæde sig over det liv, som Gud har skænket  vedparten af jorden tilhørte nu kronen efter, at
                        dem og gøre sin pligt over for sine foresatte.  dennehavdeovertagetdettidligerekirkegods,

                        274
   269   270   271   272   273   274   275   276   277   278   279