Page 269 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 110 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:37:46 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Magten

Danmark som et kongerige

Af Erik Helmer Pedersen

Gennem det meste af middelalderen havde de tilbage i middelalderen var lige så klar i mælet,
skiftende regenter svært ved at legitimere kon- når det drejede sig om at udpege en af samti-
gemagten. Havde den for det første et geogra- dens største synder, en slags konkurrent om
fisk afgrænset underlag, og kunne den for det magten: »Den formaledide Aager!«, titlen på
andet henvise til et sæt styrelsesregler, en for- en af hans opbyggelsesskrifter (1558). Her for-
fatning i moderne forstand, som gjorde den bandede han den moderne, agrare kredit, hvor
enerådende? Trods usikkerheden om hertug- långiveren frækt udnyttede sin næste ved nær-
dømmet Slesvigs tilhørsforhold lod »Dan- mest at kræve ågerrenter. Christian III måtte i
mark« dog i senmiddelalderen sig så nogen- 1547 tillade, at den lovlige rente gik op til 6]
lunde definere, hvorimod den jordejende %. Førhen skulle adelige jordkøb tilskødes på
magt, adelen og ikke mindst dens kirkelige herredstinget, nu skete det gennem åbne
del, gennem rigsrådet havde forpagtet en stor breve uden om tinget. Adelens absolutte mo-
del af en kongemagts rettigheder. Førhen nopolpåatkøbefritgodsvarenkendsgerning,
mente de fleste historikere, at det såkaldte og prisen var normalt 25 x godsets visse års-
»adelsvælde« blev videreført og fæstnet efter indtægter. Adelen ejede da næsten halvdelen
1530, indtil svenskekrigene og andre dramati- af de danske fæstegårde og fordoblede tilmed
ske hændelser i tiden 1640-60 gjorde konge- sinestorgårde,oghavdelovgivningensordfor,
dømmet såvel enevældigt som rent arveligt. atdenfritmåttegøresigsitgodssånyttigtsom
Moderne forskning har dog gjort klart, at de to muligt.Dertilkometfaktiskmonopolpåatpro-
parter i hundredåret 1536 – ca. 1640 klogelig ducere vinterfedede stude, staldøksne, tidens
nok ikke opfattede sig som modstandere, men mest profitable landbrugsproduktion, og det
var gensidigt afhængige af hinanden. Begre- var forbudt præster, borgere og bønder at
bet »Danmark« eller suveræniteten var nu handle frit hermed. Ethvert opkøb skulle ske
knyttet til begrebet »Danmarks krone«. Des- på købstadens marked, dog kunne borgere
uden havde kongemagten via overgangen til selv stalde øksne på eget foder. I midten af
den lutherske trosretning, reformationen, un- 1600-tallet var øksnesalget på sit højeste med
derlagt sig hele det kirkelige apparat. Når den op til 100.000 om året. Datidens storkøb-
nye kirkes førstemand, biskop Peder Palladius mænd virkede da som den lokale bank. Såvel
på sine visitationer i sjællandske kirker om- bønder som godsejere fik en stigende andel af
satte de abstrakte begreber til folkelig virke- salgsindtægterne på handelsleddets bekost-
lighed, sagde han med rene ord, at nu var det ning. Også i 1600-tallets anden halvdel var lå-
kongen alene, som udøvede den verdslige og nemarkedet på landet særdeles veludviklet,
gejstlige magt. hvad landstingenes skøde- og panteprotokol-
Palladius og med ham andre teologer helt ler vidner om.

269