Page 276 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 5 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

lille biografi om de afdøde. Citaterne er i vidt triklen: Fortegnelse over og skattemæssig vur-
omfang tilpasset nutidig skrivemåde. dering af landets faste ejendom) 750 hoved-
gårde, 56.000 bøndergårde og ca. 20.000
huse, godt halvdelen med jord. En typisk sjæl-
4.2 Furesøområdet landsk bondegård på den tid var på 6-7 tønder
Landskabet hartkorn, med et landbrugsareal på 40-50 tøn-
Det danske kulturlandskab var i 1500- og der land. De fleste selvejergårde var på dette
1600-talletvæsentligforskelligtfradet,viken- tidspunkt blevet til fæstegårde under det lo-
der i dag. Bønderne virkede sammen og boede kale gods, om end bønderne en del steder selv
tæt i landsbyfællesskaber, og ikke som nu i ejede deres bygninger. Fæsteforholdet gjaldt
nærheden af deres marker. Mellem disse også de lokale husmænd, landhåndværkere
landsbyer,dervaromkransetafmarker,varder samt de fattige.
udstrakte ubebyggede område i form af over- Danmark havde i 1500-tallet ca. 50 køb-
drev, moser og skove. stæder, de fleste ganske små, og kun Køben-
Således også med Farum og Værløse havn med 10-12.000 indbyggere kunne reg-
sogne, som bestod af spredte bebyggelser nes for en storby efter datidig målestok.
med 2–20 gårde i hver, omgivet af dyrkede Deflestebønderboedeilandsbyer,hvorop
marker og derimellem store uopdyrkede områ- til 20 gårde var placeret tæt i en klynge, tit om-
der. Sognene var i 1500- og 1600-tallet om- kring et fællesareal, forten, der foruden at
kranset af skov på næsten alle sider som den væresamlingsstedblevbrugtsomdrivervejfor
sydligste del af kronens store nordsjælland- kvæget, og her kunne det samles for natten. På
ske skovområde. Dette område blev samlet denne centrale plads var bysmedens og byhyr-
ved mageskifter, især efter reformationen, og dens huse ofte placeret, og efterhånden opfør-
anlagt som store kongelige vildtbaner. Græn- tes her de såkaldte gadehuse. Deres beboere
sen mellem de to sogne fulgte Mølleå-syste- betalte »huspenge« til godsejeren eller ydede
met med søerne Farum sø og Furesøen. typisk hoveri en dag om ugen. Gadejorden var
1
stedet for bymændenes gadestævne og her lå
også gadekæret.
4.2.1 Bebyggelser Til den enkelte gård hørte et indhegnet

Danske bebyggelses- og boligforhold i 1500- stykkejord,toften,derblevanvendttilkålhave
og 1600-tallet (urtegård), en æblehave og måske en humle-
Ved at inddrage alt kirkegods tredobledes i have. Tofterne kunne være fra ^ tdr. land og
1536 kongemagtens godser fra 100.000 tøn- opefter og udgjorde kernen i landsbyen. Deres
der hartkorn til 300.000 tønder hartkorn (hart- størrelse afspejlede den enkelte gårds sam-
korn: Et indekstal= arealet multipliceret med lede andel af landsbymarkens resurser som en
ydeevnen),men1/3herafblevdogstrakssolgt fordelingsnøgle for hele bymarken. Det kunne
videre til adelige godsejere. Det nye krongods også bruges som ligningsgrundlag for skatte-
lå temmelig spredt og skulle derfor samles og udskrivningen.
udskiftes gennem mageskifte med adelsgods, Farum og Værløse kom i 1500-tallet i kro-
sådan som det blev registreret i kancelliets nens eje, dels ved overtagelse af Roskildebis-
brevbøger. Derved kom kronen til at råde over pens gods efter reformationen, dels ved mage-
2.300 bøndergårde i Nordsjælland eller 85 % skifter med adelen. Farum len overgik til kro-
af områdets gårde. Danmark var et landbrugs- nen og dermed Københavns len før 1549. For
landogrummedeifølgematriklenaf1688(ma- Værløse sogns vedkommende var forholdene

276