Page 277 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 6 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

Figur 1. Videnskabsselskabets kort 1766, redigeret af Nick Svendsen. Kortet viser bebyggelserne i de to sogne Kirke
Værløse og Farum. 1 Kirke Værløse. 2 Lille Værløse. 3 Bringe. 4 Jonstrup. 5 Kollekolle. 6 Borupgård. 7 Farum. 8
Stavnsholt. 9 Bregnerød og 10 Bodelstorp.

lidt mere komplicerede. Roskildebispen ejede Han betalte for dette 4 mark og holdt kirken
kun en del af Værløse sogn, og resten tilhørte med vin og brød.
adelsfamilier. Det var først omkring 1560, at Mens tallet på sognets gårde holdt sig ret
hele Værløse sogn kom i kronens besiddelse konstant, gik det for huse uden jord betydeligt
ved omfattende mageskifter. Tilslutningen til frem i løbet af 1600-tallet. I 1645 registrere-
Københavns len betød, at området blev tæt des32gårdeog30huse,hvortilkompræstens
knyttet til hovedstaden, og produkter fra Fa- 4 huse, medens sognefogeden for sin part rå-
rum og Værløse blev en del af hoffets og byens dede over 3 huse i Lille Værløse. 2
forsyningsgrundlag. København har siden da
været det »naturlige« marked for sognenes Kirke Værløse by
bønder. Før reformationen havde 7 af gårdene i Kirke
Værløse haft adelige ejere, medens 5 var ejet
Werløse Magle sogn (efter 1652: Kirke af kirkelige institutioner. Først i 1561 overtog
Værløse) kronen de sidste skøder (se kapitel 3).
Ifølge den jordebog over tiendeydere, de kir-
kelige myndigheder anlagde 1567 som Sjæl- Gårdenes numre
lands Stifts Landebog, havde Werløse Magle Oprindelig havde gårdene ikke navne. De blev
Kirke 33 tiendeydere, en mølle og 12 gårdsæ- refereret som den gård NN »fradøde« eller
der (hoveripligtige husmænd). Nord for kirken »frakom«, eller NN′s gård. Så vidste alle, hvil-
lå et lille smedehus, hvor Jens smed boede. ken gård man refererede til, også myndighe-

277