Page 275 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 4 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04

og jordbrugerne lejede jorden som fæstebøn- godssammenlægningerførtetilmerehoveriar-
der baseret på en skriftlig kontrakt, som fast- bejde. Gentagne krige imod svenskerne og
satte pligter og rettigheder i så henseende. statens stigende forbrug førte til stadig større
Landbruget blev drevet, som man havde gjort skatter og afgifter. Dertil oplevede bønderne år
det i flere hundrede år i 3-skiftedrift dvs., at to med misvækst og gentagne pestudbrud. Alle
marker blev dyrket med korn (rug og byg), og disse forhold berørte også bønderne i Farum
én lå hen med naturgræs. Fæsterne betalte de- og Værløse og ændrede deres livsvilkår, så
res afgifter enten i naturalier (korn) eller penge mange i slutningen af perioden følte sig forar-
oggjordehoveri,bådeiformafarbejdepågod- mede og ikke kunne betale deres skat og land-
set eller ved at vedligeholde veje og udføre of- gilde.
fentlig pligtkørsel. Landsbyens indre stridig- Bøndernes liv og vilkår i perioden er i ka-
heder blev afgjort ved landsbystævnet, og pitlet i almindelighed skildret på baggrund af
stridbare bønder, der undveg fra hoveriarbej- de store landshistoriske begivenheder. Det lo-
det, eller ikke betalte deres landgilde, blev kalhistoriske stof er i stor udstrækning an-
irettesat eller straffet af lensmandens foged. vendt som eksempler på, hvordan de små
Føltes hoveriet for tyngende, kunne en velbe- sogne blev påvirket af de ydre begivenheder,
slået bonde dog købe sig fri herfor. ogdeterhentetfraførstehåndskildersomher-
Man var ofte i konflikt med de lokale magt- redstingbøger, jordebøger og kirkebøger. Selv
havere, først og fremmest den kongelige gods- om de fleste hverken kunne skrive eller læse,
forvalter, hvor det kunne dreje sig om fortolk- var der i stigende grad behov for at fastholde
ningen af fæstekontrakten og om omfanget og samfundets omfattende regelsæt i form af do-
kvaliteten af de naturalier, man skulle erlægge kumenter og protokoller. Heldigvis har en god
i fæsteafgift, eller omfanget af den arbejds- part af dette kildemateriale modstået tidens
ydelse (hoveri), bønderne i stigende grad blev tand, og derfor ved vi i store træk, hvorledes
pålagt. Ofte var det netop som fæsterne skulle samfundet i hvert fald i teorien skulle fungere.
til at pløje eller så, at der kom bud om hoveri- Godsforvalteren førte alle fæsteaftaler til pro-
arbejde. tokols, lensmanden og hans medhjælpere tog
Men alt i alt er der grund til at tro, at bebo- sig af skatteopkrævningen, herredsskriveren
erne på Furesøegnen ikke hørte til de mest util- af herredsprotokollen og sognepræsten førte
fredse i datidens samfund, selv om de natur- en slags befolknings- og fattigregnskab, selv
ligvis ikke kunne beskytte sig mod tidens dår- om man endnu ikke kendte til kirkebøger.
ligdom, hvad enten den meldte sig som mis- På Furesø Lokalhistoriske Arkiv findes et
vækst, pest eller anden sygdom eller blev på- stort materiale, som to lokalhistorikere tidli-
ført gennem øget skattetryk, udskrivning til gere har samlet fra mange forskellige arkiver,
soldatertjeneste, offentlig transporttjeneste nemlig Esbern Friis om Farum og Bent Dams-
osv. gaard-Sørensen om Værløse.
Perioden spænder over mange store begi- For at gøre fortællingerne om bøndernes liv
venheder i Europa og på nationalt plan, der var og dagligdag så komplet som muligt, er der i
med til at forme den danske bondestand. De visse tilfælde anvendt kilder fra nabosognene,
har sikkert båret den danske bondekultur hovedsageligt fra Københavns len, men også
imod en større bevidsthed om egen situation, fra andre og tilsvarende sjællandske sogne,
men har også, hvis man ser på perioden gene- specielt fra Sørbymagle og Kirkerup kirkebø-
relt, givet bønderne stadig ringere levevilkår. ger 1646-1731, hvor den stedlige præst i for-
Reformationen skabte store forandringer, og bindelse med begravelser har skrevet en hel

275