Page 278 - FuresøHistorien, bind 1
P. 278

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 7 SESS: 17 OUTPUT: Tue Oct 8 14:38:57 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_04













































                        Figur 2. Kirke Værløse Kirke fra 1100-tallet. Foto: JVL.

                        derne. Efter 1660 introduceredes et nyt skat-  gård har muligvis været en af tidens ødegårde
                        tesystem med en grundskat, der byggede på  (Gårde ude af normal drift).
                        jordensydeevne.Dettekrævedeennøjeopmå-   En jordebog fra 1612 oplyser her, at alle
                        ling af hver ager, og ved en imponerende ind-  gårdene i Københavns len nu var kongens ret-
                        sats lykkedes det at opmåle og vurdere al jord  mæssige ejendom, herunder Bringes 6 gårde
                        i Danmark i årene 1681- 83. Hver gård i et ejer-  og 2 huse. Alle gårdene var lige store og på 4
                        lav fik et nummer. Den gård, der lå længst mod  tønder hartkorn.
                        nordvest, fik nr. 1, og så fortsatte man numme-  Efter hen ved 8.000 år forsvandt Bringe ud
                        reringen efter solens gang, i urets retning. Det  af historien i 1942. De tyske besættelsestrop-
                        er denne nummerering, der er anvendt på kor-  per ville udvide den allerede eksisterende fly-
                        tene over Værløse og Farums landsbyer, og var  veplads med ca. 500 tdr. land, og Værløselej-
                        grundlag for jordens fordeling.       ren blev deres garnison. Flere gårde i Bringe og
                                                              Kirke Værløse måtte afgive store arealer, byg-
                        Bringe                                ninger blev jævnet med jorden, og beboerne
                        Igennem middelalderen var Bringe en lille  flyttede mere eller mindre frivilligt.
                        overskuelig landsby med 6 ret store gårde og
                        et antal mindre huse, mens Kirke Værløse var  Borupgård
                        den dominerende landsby. Bønderne var som  Borupgård var med sine 20 tdr. hartkorn en af
                        fæstere underlagt kirkelige eller adelige gods-  de to største gårde i sognet. I 1569 blev der
                        ejere. På en skatteliste fra 1536, lige før refor-  udstedt et livsvarigt fæstebrev på Borupgård,
                        mationen, findes navnene på 5 fæstere. Den 6.  uden pålagt afgift, til Stephan Brender, kon-

                        278
   273   274   275   276   277   278   279   280   281   282   283