Page 21 - Årsskrift 2006 fra Historisk Forening Værløse

at gå i opfyldelse. mere økonomiske end damp. Det kom-
munale selskab anskaffede derfor fire
Trækkraften diesellokomotiver bygget af B&W. I
Den nyåbnede Slangerupbane fik ikke 1930 leveredes de to første og mindste.
megen glæde af fire nye lokomotiver, De viste sig både driftsikre og økono-
der byggedes af den belgiske fabrik miske, og de kørte videre, da DSB
Cockerill i 1905. De viste sig alt for overtog banen i 1948. I 1958 blev de
små til den store skovturstrafik, og til solgt til Det Danske Stålvalseværk,
de store mængder grus til DSB’s bane- hvor det ene i stærkt ombygget tilstand
gårdsbyggeri. Maskinerne blev derfor rangerede indtil omkring 1970. I 1932
solgt til DSB med store tab allerede i leverede B&W de andre to dieselloko-
1909. motiver. De var noget kraftigere, og de
Mere glæde fik banen af to lokomoti-
ver, der blev købt brugt af statsbanerne
ved åbningen. De to maskiner var kon-
strueret til letbyggede sidebaner i Jyl-
land, hvor de havde kørt siden 1883.
De to små lokomotiver blev brugt til
rangering og i mindre grad til stræk-
ningskørsel. Den ene af de slidstærke
maskiner blev udrangeret i 1937. Den
anden overlevede 1930’ernes ophug-
ning af damplokomotiver, og under Det ene af Slangerupbanens gamle loko-
anden verdenskrigs mangel på diesel- motiver fra 1883 var i drift helt indtil
olie var der hårdt brug for alle overle- 1948
vende eksemplarer. I 1948 kom den 65
år gamle maskine tilbage til DSB, som kørte som godstogslokomotiver videre
imidlertid straks sendte den på muse- for DSB indtil 1957, hvor de blev op-
um. I dag kan den opleves på Jernba- hugget.
nemuseet i Odense. Med DSB’s overtagelse af Slangerup-
Som erstatning for de fire første ma- banen i 1948 var det i første omgang
skiner købte Slangerupbanen fire nye ikke slut med damplokomotiverne.
og større Lokomotiver i 1907-09 fra Tværtimod; efterkrigstidens materiel-
fabrikken Henschel & Sohn i Tysk- mangel var alvorlig, og bygningen af
land. De nye maskiner var stærkere dieselmotorvogne gik langsomt. Der-
end de første, og de passede bedre til for måtte DSB indsætte damplokomo-
banens behov. Indtil dieselmateriel tiver, der var op imod 60 år gamle.
blev indsat i 1930’erne, var de Slange- Først i begyndelsen af 1950’erne fik
rupbanens rygrad. I 1934, da banens DSB dieseltrækkraft til rådighed, og
fire diesellokomotiver var leveret, blev etatens sidebane-standardtrækkraft,
to af damplokomotiverne ophugget. MO-motorvognene, med tilhørende
De to andre blev overtaget af DSB i nyere vogne og styrevogne overtog
1948 og udrangeret i 1950 og 1952. trafikken. MO-vognene var passager-
Når togene i 1930’erne, hvor Slange- vogne med indbygget motor og fører-
rupbanen fik sine syv trinbrætter, skul- rum. Hver MO-vogn kunne trække op
le standse oftere og samtidig være bil- til to yderligere passagervogne. DSB
ligere i drift, var diesellokomotiver fik sine første MO’ere leveret midt i

19